Kategori: FilterFilterFILTER!

Når man ville ønske man var struds…bare det næste år

Jeg er så flov! 
I min afdeling har vi en kirurgisk overlæge, som ikke er særlig høj, jeg gætter på ca 165-170 cm, men han er nok den dygtigste vi har og pga hans hjerne så har han mega meget pondus og maskulin udstråling…synes jeg. Men det ved han selvfølgelig ikke at jeg synes.

Så da en kollega og jeg sidder og spiser frokost idag i personalestuen, kommer han ind og smilende spørger om æblerne på bordet er gode. Jeg svarer ja det plejer de at være. Hvorefter han opdager de hjemmebagte Cookies der ligger længere henne på bordet hvor kollega og jeg sidder og spiser. 
Lille overlæge, nu lidt savlende over cookies’ne: Øj hvad er det der står der?
Mig: nå, så er æblet måske udkonkurreret? 

Kollega: du kan bare tage en cookie. 

Lille overlæge overvejer: hmm må jeg godt det tror I? 

Mig lidt for kæk: nej DET må du ikke, de er kun til folk over 170 (cm) 

Lille overlæge blev helt paf og min kollega konstaterede at jeg vist var liiige lovlig streng nu. 
Mig: Aj det var da for sjov – selvfølgelig må du gerne tage en cookie. 
Lille overlæge prøver at tage det med oprejst pande og siger: næh! Ta’ du to istedet. Hvorefter han forlod personalestuen … uden cookie…

Allerede her er jeg allerede ret bevidst om min kæmpe brøler. 

Kollega: Aj jeg talte for nylig med en sygeplejerske der havde arbejdet sammen med Lille Overlæge der hvor han arbejdede før. Og hun havde mødt ham igen for nylig og var kommet til at spørge ham, om ikke han var blevet mindre, og havde skyndt sig at tilføje; altså om ikke han havde tabt sig, fordi dengang på den gamle afdeling vidste man godt at Lille Overlæge var rigtig ked af sin højde. 

Jeg har naturligvis lagt min opsigelse da jeg gik hjem til eftermiddag, og er fremad at finde i mit strudsehul. 

J-DAG, kan jeg lige få lov at bede om hukommelsestab ca fra kl 24?

Så jeg var  i byen igår… Louise og hendes mand skal ud og rejse i 6 mdr og de holdt afskeds fest inde på Ørsteds Ølbar i KBH. Iøvrigt et mega fedt sted!

Jeg blev SÅ absurd fuld!! Som i alt for pinlig fuld for en snart 38 årig! Og jeg mindes faktisk kun at have drukket 4-5 øl, et glas rødvin og en white russian. What the FUCK happened?!

Jeg vælger at blive hængende i baren, selv efter hele selskabet er smuttet hjem, bare fordi børnene blev passet og jeg endelig kunne være ude og hygge mig, uden arbejde eller børn som bagkant. og fordi jeg var faldet i snak med to fyre fra min gymnasietid. Den ene var enormt sød med lækre øjne, gift selvfølgelig og tre børn. Den anden er nok et af Kbh’s svar på en fuldblown skørtejæger. Og ja jeg gir mig, manden var pæn. Men fordi han så udemærket godt selv vidste at han var lækker, så endte jeg med at synes at han var mega klammo. Og det hjalp heller ikke, at han hele tiden gik hen og fortalte Louises mand, at han så godt som havde scoret mig, og at jeg var fuldstændig fyr og flamme over ham. Fuck hvor blev han bare mere og mere grim jo mere lort han lukkede ud! Og det siger ikke så lidt, når man tænker på, at jeg nok havde en promille på omkring de 8, og han jo nok egentlig burde være blevet mere tiltrækkende, jo mere sløret mit syn blev.

Jeg mindes faktisk at jeg får svinet ham til. Jeg er virkelig grov. Siger til ham at han er en kæmpe narrøv, hvilket manden prøver at ryste af sig med et grin. Jeg fortsætter ufortrødent med at fortælle at den gifte mand til enhver tid ville fange min opmærksomhed før klammo ville det. Hvorefter Klammo vælger at lægge sit hoved helt ind til min hals og prøver at kysse mig. Jeg blev fysisk dårlig! Og kom til at toppe min tilsvining af manden til ved at lave opkast bevægelser. Gift mand er meget smigret over at han for en gangs skyld var den attraktive af de to…det var han tydeligvis ikke vant til.

Jeg ved ikke helt hvor Klammo blev af efter det, men efter sådan en tilsvining, kan jeg måske nok godt forstå hvorfor han ikke lige valgte at blive hængende og fortsætte med at bage på mig. For jeg var da bare mit mest charmerende selv…

Jeg siger til Gift mand at jeg skal hjem, at jeg er ved at blive for stiv. Men at jeg lige skal på toilettet inden jeg ville gå. Han siger at han vil vente på mig…. Hvorefter jeg i min fire hestes brandert falder i søvn, siddende på toilettet på Ørsted Ølbar… Og da jeg endelig vågner sådan helt nok op, til at jeg får taget mig sammen til at trække mine bukser op og forlade toilettet med væggene som stødpuder, er de nærmest ved at lukke. Jeg fornemmer klart at jeg har siddet der længe.. Shit jeg håber Gift mand bare er smuttet. For jeg er nu SÅ stiv, så det er umuligt for mig at gå bare nogenlunde lige, og det er selvom jeg støtter mig til vægge og stole hele vejen ud. Så pinligt!!! Jeg hader at være så stiv!

Da jeg kommer ud, kigger jeg lige ind i øjnene på en mand, som jeg er lidt i tvivl om er Gift mand – jeg kan simpelthen ikke fokusere, så jeg skynder mig bare at gå…eller zigzagge er nok mere præcist den måde jeg kom frem på.

Lidt efter indhenter Gift mand mig… Fuck han havde fandeme ventet! Arhmen altså, manden må ha’ troet at jeg lige har lagt verdens største lort på det toilet, så længe som jeg var derinde. Jeg prøver at forklare at jeg faldt i søvn derude og at han virkelig ikke havde behøvet at vente på mig. Suk hvor kan det bare snart ikke blive mere pinligt. Jeg synes det er SÅ upassende at blive så sanseløst beruset når man er i min alder. Jeg håber inderligt at han også er stiv, og jeg bare er for stiv til at kunne se det.

Han følger mig til Nørreport st, selvom han egentlig skal i den stik modsatte retning. Han spørger om jeg skal have en taxa – NEJ det skal jeg bestemt ikke, bussen kører jo lige derovre fra siger jeg. Jeg får sagt til ham, at havde han ikke været gift så havde jeg haft lyst til at kysse ham, men istedet får han bare et kram. Det var et langt kram. Han spørger mig hvorfor vi aldrig talte sådan sammen i gymnasiet, som vi havde gjort til aften. Så får han sagt noget i stil med, at han synes jeg bringer så meget glæde med mig og til dem jeg er sammen med, og at han er sikker på jeg en eller anden dag, møder en mand, som kan værdsætte det ordentligt. Det er meget sødt sagt, men samtidig fik han mig lige til at føle at jeg desperat stod og manglede en mand i mit liv. Sjovt som det for mange handler om at man skal finde en at være sammen med, ellers er man ikke helt complete. Jeg synes faktisk pt kun mænd bringer problemer med sig, og jeg er faktisk helst fri for ekstra problemer.

Jeg går over til busstoppestedet og maser mig ned på en bænk mellem en kvinde og en mand.

…Og falder i søvn… havde forinden lige tjekket Rejseplanen og set at min bus kørte lidt efter. Den kom jeg naturligvis ikke med.

Ca 4 gange gentager scenariet sig… Jeg vågner op igen, konstaterer at det ikke er den rigtig bus der holder der, tjekker rejseplanen, ser at min bus kommer om 5 min…. falder i søvn …misser bussen…

Det skelsættende øjeblik kommer, da en fyr skubber til mig og spørger om det er denne her bus jeg skal med. Jeg får kigget op på bussen…nej, stadig den forkerte. Tjekker rejseplanen, der er 7 min til min bus kommer, men denne gang tør jeg ikke blive siddende og vente længere på den.

Så jeg får rejst mig og stavret ud bag den forkerte bus og prajet en taxa…

472 kr senere er jeg endelig hjemme, jeg tror klokken nu er 4:30 – det har taget mig omkring 2-3 timer at komme hjem…

Jeg er meget flov over mig selv og min totalt manglende selvkontrol. Opdagede også til morgen, at jeg da selvfølgelig også havde tilføjet Gift mand på fb så snart vi havde sagt farvel til hinanden…og skrevet en sms til Frisøren i Californien, og fortalt hvor fucked up drunk jeg var, utroligt nok indeholdt sms’en ikke en eneste stavefejl. Hvilket nok er den største bedrift jeg formåede at opnå igår. Shit altså!

 

FilterFilterFILTER #3

Så jeg går og har lidt ondt i hovedet for tiden.

Det startede med at jeg for en måneds tid siden var gæstebartender på min gamle arbejdsplads. Det tiltrak pænt mange gamle stamgæster og dermed også ihvertfald én omgang til baren fra hver enkelt gæst – LÆS: Jeg blev ret stiv!

Jeg blev heldigvis kørt hjem af en overbærende og noget mere alkoholerfaren med-bartenderinde. Jeg kan huske at sidde i hendes bil og ikke kunne formulere en eneste sætning uden at skulle rette mig selv, fordi det var ren volapyk der kom ud af hovedet på mig. Kommer hjem og får låst mig ind, får gået tur med Birthe. How? I don’t know! Hun må dog virkelig ha’ nydt at få lov at sniffe i zigzag, for lige har jeg helt sikkert ikke kunne gå. Kommer ind igen, får skoene af og sætter mig ud på toilettet……..  Og efter ukendt antal minutter, måske timer, vågner jeg brat op igen, i det jeg tager fra med hovedet lige ind i døren. Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af, at jeg er ved at falde. Vi snakker frit fuldemandsfald ned af toilettet, bukserne nede om knæene og hovedet direkte ind i en dør, uden den mindste antydning af at jeg overhovedet besad et afværgereflekssystem til at tage fra med. Hvorfor også hæve en hånd, når jeg bare kan bruge hovedet. Arhmen altså! – selv i min brandert, da jeg prøvede at kæmpe mig på benene igen stadig med bar røv, lavede jeg en pagt med mig selv om at jeg aldrig ALDRIG nogensinde ville fortælle nogen om dette.

Jeg kan ikke huske så meget derefter, men i seng kom jeg da. Havde efterfølgende en kæmpe bule på toppen af hovedet i omtrent 14 dage. Og på pinlighedsskalaen fra 1- 10, ligger denne her helt sikkert på 10!! Og endnu værre blev det, da jeg alligevel var nødt til at fortælle Chefen hvad der var sket, for jeg havde overhovedet ikke nogen troværdig historie på hvorfor jeg peb hver gang han rodede mig i håret…

 

Og så var det jeg i forgårs aftes skulle på bootycall besøg hos Chefen. På vejen ud, tager jeg skraldespanden med ud til skralderummet og i det jeg svinger posen op i skraldecontaineren, mærker jeg mine nøgler smutter med derned. Arhmen for fuck’s sake da også!! – tal lige om at gå i panik. Skralderen var mere end halvt fyldt. Jeg var SÅ klar på at skulle se Chefen, efter ikke at have set ham siden før jeg tog på ferie. Desperat vil nogen måske kalde mig. Og så lå mine nøgler pludselig et ukendt sted i en skraldecontainer! Jeg svinger det kæmpe låg op af væggen og bukker mig ind over containeren og roder efter nøglerne, da låget på fuld skrald hamrer ned i hovedet på mig. Og ikke nok med det, så passede det med at mit hoved blev mast mellem låget og kanten af skraldespanden. Så ikke nok med jeg fik et slag af låget i baghovedet, så smadrede jeg ansigtet ned i kanten samtidig. Panikken over de manglende nøgler overvandt dog smerten og jeg skubbede låget op igen, men inden jeg fandt frem til nøglerne, kom låget retur. Strike two!

Havde jeg været en Disney figur havde jeg helt sikkert haft små gule fugle flyvende rundt om hovedet – av for ind i helvede!

Op med låget igen! Kunne nu mærke min bil nøgle nede i siden af containeren. YEAH! Hvorefter låget ramte mig 3.gang. Samme sted hver gang. Låget i baghovedet og venstre kindben smask ned i kanten. Yes I know! En klog ville måske have rykket containeren lidt ud så låget ikke faldt ned hele tiden. Men jeg var simpelthen så panisk over hvis mine nøgler skulle ryge længere ned og jeg så skulle op og kravle i den – for jeg havde ligesom ikke tid til også at skulle have et bad. Mønstret begyndte nu at dæmre lidt for mig og smertefuld erfaring gjorde, at jeg til sidst bare lod låget ligge ovenpå mit hoved mens jeg fik fisket nøglerne op…

Jeg gik efterfølgende lige hurtigt hjem igen og oversprøjtede mig med parfume, bare for at få den værste skraldedunst væk. Og var faktisk lidt svimmel… Forestil jer at det her måske udspillede sig på 1 minut, det har nok været enormt sjovt hvis man var vidne til det. Er heldigvis dejligt uvidende om, om der var vidner.

Var igen nødt til at fortælle Chefen om min fantastiske evne til at tage fra med hovedet, da jeg havde temmelig ondt i hovedet da jeg endelig kom hjem til ham. Jeg håber han synes kvinder med en hvis form for selvdestruktion er attraktive…

Så nu tager jeg lige igen en 14 dages tid, hvor hårvask og hårredning igen bliver lidt længere projekter og hvor casual omrokering af manken giver ømme reminders til endnu en pinlig episode i mit liv.

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

Der er ‘desværre’ flere historier her og her og her og her 😉

Når det stikker helt af!

Har været fuld igen. Sådan rigtig for alvor – ‘med hukommelseshuller’ – fuld. Til personalefest.

Til min store lettelse var jeg ikke den eneste. Stort set hele selskabet var spritstive, hvilket nok gjorde denne fest til den vildeste personalefest jeg nogensinde har været med til. Også selvom jeg har et par huller i aftenens forløb.

SÅ mange kollegaer kyssede på hinanden og gerne med flere. Det var fantastisk! Ingen fordømmelser, ingen sure miner, alle var bare glade og gjorde præcis hvad de følte for. Vi manglede vel bare at smide bh’erne, så havde det været tilbage til de glade 70’ere!

For mig, endte det med at jeg kyssede med to….piger… altså to kvindelige kollegaer, hvis nogen skulle være i tvivl. Den ene var Natalie, hvilket jeg altid har tænkt var bound to happen sometime, eftersom jeg har fortalt hende en del om, at jeg godt kunne tænke mig, at prøve at være sammen med en pige. Der skulle bare nok alkohol til – og en sjov fest, hvor alt var tilladt.

En af gangene vi kyssede, var der en af de unge portører der gik helt i baglås og valgte at stille sig ca 10 cm fra vores ansigter, bare for at få det hele med. Det var top humor, og var helt sikkert medvirkende til at vi ikke stoppede lige med det samme.

A har fået beretninger om festen – vi har heldigvis klare aftaler om hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det er tilladt at jeg er sammen med piger, mænd er uacceptabelt. Det kan jeg fint leve med. Ikke mindst fordi jeg ikke vil bryde hans tillid, men også fordi jeg længe ikke har følt at nogen ny mand ville kunne udvide min horisont med noget jeg ikke allerede har prøvet. Eller rettere har lyst til at prøve – jeg har da grænser! Tværtimod skal man formentlig forholde sig til at de ikke ser så godt ud under tøjet som man havde forestillet sig, man kan risikere at dilleren er lille og skæv og den eneste måde han kan finde ud af at bruge den på, er ved at agere Duracell kanin… arhmen jeg synes der er langt mellem de mænd, der rent faktisk tager sig tid, til at lære en at kende rent seksuelt. Og husker det til næste gang. Hvis der bliver en næste gang. Så A grinede bare af mine udskejelser. Og så fik jeg en omgang af ham næste morgen.

Nå, men meget af i dag, har så gået med at frygte hvorvidt der bliver frigivet snavebilleder fra festen på facebook… Frygten er vokset i takt med at der blev smækket indledende billeder op i afdelingens fb gruppe, med en beretning om, at resten lige skulle gennemgås… øøhh for hvad??  Ikke fordi jeg ikke kan stå ved hvad og hvem jeg har snavet med…meeen jeg synes måske alligevel ikke beviserne behøver blive digitalt offentliggjorte.

Jeg, og ikke mindst Natalie, som snavede med dobbelt så mange som jeg, må jo bare afvente og se… alternativt tager det vel ikke så lang tid at skrive en opsigelse.

 

FilterFilterFILTER #1

Jeg har et par gange beskrevet nogle situationer, hvor jeg bagefter har lyst til at banke hovedet ind i væggen, fordi jeg er kommet til at sige eller gøre nogle ting, som ‘normale’ mennesker bare ikke ville have gjort. De fleste mennesker jeg kender har et naturligt indbygget filter, for hvornår noget er passende at sige og gøre i en given situation…

Jeg ejer tilsyneladende ikke et sådan filter… her er nogle nylige filterløse situationer jeg har fået rodet mig ud i.

#1: I går var jeg på besøg hos veninde Laura på hendes kontor. Hende og Louise (og deres mænd) deler kontoret til deres diverse firmaer. Louise var der dog ikke i går. Men Louise og mand har en lille hund, som jeg også har passet på et tidspunkt, og som altid er med på kontoret – i går ingen undtagelse. Louise’s mand skal så en tur ud og køre og spørger om vi lige vil kigge efter hunden mens han er væk, hvilket vi selvfølgelig vil. Jeg hører døren smække efter ham, og da han så er kørt begynder jeg at fortælle Laura om da jeg passede hunden, og hvordan jeg var nødt til at opdrage virkelig meget på den bla fordi den gøede hele tiden, så jeg var ved at blive sindssyg. For når Louise prøvede at opdrage på den, så var det med sådan en blød autoritetsforladt musestemme, som jeg så sad og efterlignede, samtidig med jeg satte pegefingeren op for munden (som man gør til børn), for at illustrere hvordan hun gjorde overfor hunden når hun ville have at den skulle være stille. Laura begyndte at grine…og samtidig gik toiletdøren op… Louise’s mand var slet ikke gået endnu…han var bare gået på toilettet inden han skulle køre…Goddamnit altså! Hvorfor kunne jeg ikke bare vente 5 minutter med at nedgøre hendes måde at opdrage hund på?

Måtte bagefter en tur på toilettet inden jeg selv skulle køre, for at tjekke om jeg kunne høre hvad der foregik på den anden side af døren…det kunne jeg godt… argh!

#2: Ringede til min chef for at sygemelde mig, og begyndte at fortælle om den meget dramatiske oplevelse med styrtblødning og ambulance. Jeg lagde overhovedet ikke fingrer imellem hvor voldsomt det havde været med blod op og ned af vægge, at jeg havde blødt så meget så min spiral var blødt med ud og børn der skulle opleve det hele blablabla. Bagefter jeg så havde fortalt min drabelige og meget intime historie om hvorfor jeg var nødt til at sygemelde mig – kunne jeg bare høre hende svagt i baggrunden tælle 1,2,3,4,5,6….vagter… så det er 6 vagter du sygemelder dig til?

Mig: Øøhh…ja det er det vel…

Hvornår lærer jeg, at jeg bare skal ringe og sige at jeg er syg, uden de lange forklaringer? Og slet ikke lange forklaringer der omhandler mit blødende underliv…

#3: Efter at have blødt spiralen ud, skulle jeg også ringe til gynækologen, der havde sat den op, og aflyse min 3 mdr’s kontrol tid. Og inden jeg får set mig om, har jeg forklaret sekretæren at spiralen er røget med ud med al blodet jvf den meget dramatiske oplevelse, og at jeg skal opereres fordi der er noget galt inde i min livmoder.

BUT WHY??!

Hvorfor kunne jeg ikke bare aflyse tiden? Kunne til nøds bare have sagt at det var fordi spiralen var taget ud…hvorfor al det info til en fremmed?? Sekretæren er da ligeglad hvorfor jeg aflyser!

Arhmen altså!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

 

%d bloggers like this: