Kategori: Filter Filter

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

Jeg blir så træt #2

  • når den der App jeg havde installeret til at skulle hjælpe mig med at holde nogle få, men nemme, nytårsfortsæt, som fx at huske at drikke mere vand og tage dybe vejrtrækninger – minder mig om at jeg er bagud med en dyb vejrtrækning mens jeg er ude og gå tur med Birthe. Og jeg så ikke lige opdager hvad hun laver, før jeg har taget en kæmpe dyb indånding heeeelt ned i lungerne og først dér, hostende, meget tydeligt lugter, at hunden sidder og skider.
  • da jeg lænede mig tilbage i spisebordsstolen pga mæthed, og fuldstændig ukontrollabelt slog den længste! fisseprut ever! ALLE tre børn stoppede helt med at spise og kiggede alle på mig med store overraskede øjne indtil de brød ud i grineflip og hver især prøvede at fortælle mig, at de kun har hørt mig prutte een gang før. (ja der røg min status som en ikke-pruttende mor) Prøvede ihærdigt at dysse hele situationen ned, indtil min fisse valgte at den da lige havde lidt mere på hjerte…så var løbet ligesom kørt. Det er åbenbart umuligt at lave en sniger når det handler om fisseprutter. Og det hjælper faktisk ikke på situationen at prøve at forklare forskellen på en prutprut og en fisseprut…Latterbrølet ville ingen ende tage. Min største frygt er, at det bliver et emne de kommer til at underholde med til middagsselskaber med venner og familie…  Og hvad sker der egentlig for, at sådan en fisseprut kommer helt umotiveret…?! hvis man endelig skal være så uheldig, så skal de da kun komme under sex.
  • da jeg finder et brev fra min forhenværende internetudbyder om at jeg har 14 dage til at returnere deres router… og kommer i tanke om at den vist da nok blev smidt ud med skraldet et par dage før… fuck altså – har sgu da altid fået at vide at de alligevel ikke kan bruge deres gamle routere fordi de bliver så hurtigt forældede… Nu har jeg så modtaget en regning på 500 kr for den skide router!
  • når Dansk Sygeplejeråd (DSR) efter 14 dage endelig svarer på min mail om at blive medlem og glædeligt kan meddele mig, at jeg ‘bare’ skal betale 3600 kr (!!!) i skyldigt strejkekontingent fra 2008, fordi jeg ikke har været medlem i 8 (!!!) fucking år. PLUS almindeligt kontingent på 1500 kr for de første 3 mdr. oveni.  ‘Jamen selvfølgelig – dem fisker jeg da lige ud af budgettet, nu hvor strejken jo netop var så vellykket og gav os alle sammen så sindssygt meget ekstra i lønposen….! noooo problem!’    Gæt hvem der stadig ikke er i fagforening…
  • da jeg sidder og venter på det bliver mit holds tur til genoptræning i varmtvandsbassin, og holdet før stiger op af vandet og den første ældre herre smilende kommer over til mig og en anden ventende kvinde, og siger; ’så kan I godt gå i vandet – vi har varmet det op til jer’. Og det eneste der flyver gennem mit hoved er årh nej – de lider garanteret alle sammen af inkontinens! 
  • da jeg efterfølgende, i regnvejr, cykler til cykelsmeden for at få ordnet nogle småting på min cykel og bagefter jeg har stået og talt med manden om min cykel, opdager at AL min make-up har kopieret sig selv ned under mine øjne… hvem sagde vaskebjørn! Godt han ikke var lækker!
  • over at jeg sagde ok til, at min far måtte følge mig inde på ‘find venner’ app’en… han tjekker den app mere end facebook og ved altid præcis hvor jeg er henne. Jeg forstår slet ikke han spørger mig hvor jeg er, når han ringer. Heldigvis var han klog nok til bare at konstatere at jeg havde været i Kbh, den aften Natalie og jeg var i sexklubben….

Når det stikker helt af #3 

Årh jeg har meget på hjerte på denne her ferie!  

Igen var det heldigvis ikke mig den stak af for! 

Såehm…A og jeg havde fået en del at drikke igår – det fungerer ganske fint for os det her ‘all inclusive’ koncept. 

Han falder i snak med nogle andre gæster i baren og jeg hygger mig med at skrive lidt observationer ned, mens jeg ligger og nyder solen på en solseng. 

Efter noget tid bliver det lige varmt nok, så jeg tager en dukkert i poolen og svømmer i poolbaren for at bestille en vodka/juice. Jeg har faktisk ikke rigtig kunne få øje på A et stykke tid, så jeg spejder lidt efter ham og spotter ham pludselig gå meget beslutsomt over mod vores solsenge, han har ikke set mig stå i baren, og gudhjælpemig om ikke han stiller sig hen til kvinden der ligger på maven og soler sig på solsengen ved siden af min, samtidig med at han gnider sig drilsk i hænderne lige over hendes røv. 

Hun har en amerikansk flag inspireret bikini på, og efter min optik vejer hun nok 10 kg mere end mig. Jeg forstår slet ikke hvordan han kan tage fejl! 

Men ikke desto mindre lægger A begge sine hænder på hendes baller og når at ælte dem godt og grundigt inden han opdager at det ikke er mig. 

Jeg er helt og aldeles fuldstændig smadret af grin ovre i baren! Hvilket  barpersonalet og de solbadende gæster i nærheden af den forudrettede kvinde også er. 

A undskylder uafbrudt i omtrent  5 min. Kvinden tager det heldigvis med et smil og siger it’s okay, we’re on holiday. 

jeg selv har taget til efterretning at min røv åbenbart ser større ud end jeg selv gik og forestillede mig haha… 

Uddrag af Birthe’s lovelife

Ok her kommer et indlæg jeg har udskudt at skrive i flere måneder.. simpelthen fordi jeg har været alt for flov til at dele det med nogen. Men deles det skal det dog! Bare ikke med dem, der kan grine af mig til daglig.

I slutningen af Juli var Birthe i løbetid. Jeg har altid gerne ville have hvalpe på hende, men det har ligesom aldrig rigtig passet. For hvornår får man lige presset 1 til måske (oh rædsel)12 hvalpe ind i familien samtidig med jeg blev ved med at få flere og flere børn?

Nå, jeg fik arrangeret med en, for 2000 kr venlig DBA hancocker ejer, at hendes hund og Birthe skulle mødes et par dage ud i fremtiden. De dage, i venten, endte jeg så med at nærstudere nettet for hvordan man håndterer en drægtig tæve og hvalpe etc, bare for at komme frem til den konklusion at Birthe simpelthen er blevet for gammel idet der kan risikere at komme alvorlige komplikationer under fødslen eller hun ikke har overskud til at passe på hvalpene.  Av! Total nedtur! Ingen dejlige Birthe hvalpe til mig. Og mig, som hele tiden havde planlagt at den næste hund jeg skulle have, skulle være en klon af Birthe…suk…

Skæbnen ville det så sådan, at jeg tog i sommerhus den uge hun var i løbetid. Og inden få dage måtte vi nærmest have fast vagt på Birthe for det der ‘løbetid’ kom da virkelig til sin ret. Jeg kunne gå og hænge vasketøj op og Birthe luntede camoufleret og meget udspekuleret roligt lige i hælene på mig og jeg troede selvfølgelig at det blev hun ved med, men i virkeligheden ventede hun bare på at jeg lige vendte hovedet den anden vej i et nanosekund – WHUP så var hun væk! Aldrig har jeg set hende forsvinde SÅ hurtigt – og jeg mener virkelig hun var hurtig! Det var ikke engang sådan så jeg kunne se hende spurte afsted i den anden ende af haven – hun var som et spøgelse! Puff.

Da vi så endelig fik styr på hende og sørgede for hun ikke stak af, begyndte der i stedet at dukke hanhunde op – ALLE slags hanhunde! Også dem der skulle have en skammel for overhovedet at kunne nå op til noget der kunne ligne en parring. Det var selvfølgelig resultatet af de gange hun var smuttet afsted og når vi havde luftet hende, hvor hun jo havde sat sine lokkende ‘kom-og-knald-mig-jeg-er-ligeglad-hvad-du-hedder-og-hvad-race-du-er- duftspor som en lang række kagekrummer i flere 100 meters afstand fra huset, men alle sammen ledende direkte til vores hus. Især nedenstående vuf havde vi rendende i pendulfart rundt om huset. Hele ugen!

er det overhovedet en hund? jeg er i tvivl.

Så en morgen, da jeg sad og spiste morgenmad på terrassen samtidig med jeg havde et bestemt jeg-holder-øje-med-dig stir på Birthe, hørte jeg en raslen, brød øjenkontakten og vendte mig om. Og dér stod Arnold i vores have. En sort Cocker Spaniel – what are the odds for en hanhund af samme race?! Og WHUP – væk var Birthe! Jeg nåede ikke engang at rejse mig, så var Arnold hoppet op på ryggen af Birthe og i gang med at humpe hende. Så kan I nok tro jeg fik accelereret! Ud over terrassen efter hundene, som selvfølgelig i dagens anledning tilsyneladende havde fået deres unghunde sportsform tilbage – shit de løb hurtigt! Jeg måtte opgive – ikke kun pga deres fart, men også fordi jeg selvfølgelig ikke havde tisset af inden jeg satte i løb – fucking fødselsblære, der ikke kan holde på en dråbe så snart der kommer uventet pres på.

Jeg satte mig med min morgenmad igen og tænkte; ok, sker det så sker det, men jeg gider fandeme ikke rende forpustet rundt efter et par liderlige hunde som ikke vil fanges, samtidig med jeg kæmper for ikke at tisse i bukserne. 2 min efter kom en halvløbende nabo ind i haven; ved du godt der er en sort hund der er i gang med at parre sig med Birthe længere nede af vejen? Øh ja og nej – jeg ved der er en sort hund, jeg ved ikke at de stadig parrer sig.

Pludselig kommer begge hunde tilbage igen, begge med tungerne langt ude af halsen og munden åben som om de grinede. Jeg får fanget dem begge ude på vejen ved hjørnet af vores grund. Naboen er fulgt med og begynder at tale om, at hun vist godt ved hvem der ejer den sorte Cocker. Jeg aner ikke lige hvad jeg skal gøre med de to virile hunde. Men så kommer der en bil i det samme, som stopper op og ruller vinduet ned for at snakke med naboen. Jeg står dér med et fast greb i  de to forpustede Cockere… og så ved jeg simpelthen ikke hvad pokker jeg tænkte på. Mens naboen var optaget, stak jeg, på bedste bjørnebandemanér, af med hundene – ind af vores ‘bagindgang’ til haven og ind i et indhegnet område i haven, hvor de ikke kunne stikke af igen. Og vi alle var ude af syne. Så kunne de bare parre løs.

Og det gjorde de…eller Arnold gjorde sit allerbedste, hver gang Birthe kørte halen til siden og struttede med muffen i hans retning. Tænk at en hund kan være sådan en skøge! Problemet var bare; Arnold kunne ikke ramme! Arhmen altså, helt ærligt for en amatør!

Så var det jo jeg fik den her fantastiske idé, at jeg da hellere måtte hjælpe det stakkels kræ. Så jeg satte mig ned og holdt fast i Birthes halsbånd med den ene hånd og når Arnold hoppede op på hendes ryg, prøvede jeg at guide Arnolds hundediller ind i Birthes…hundemuffe, med tommel- og pegefinger. Det var fandeme svært! For det første, så flyttede Birthe sig når det var tæt på at lykkedes, og for det andet….så troede Arnold hele tiden at han endelig havde ramt rigtigt, når jeg prøvede at få den lirket ind, så han gik for fuld skrue i gang med at humpe sin hundediller ind og ud imellem mine fingrer….. jeg kan afsløre at den er pænt tynd og spids, sådan en hundediller – og den kan fandeme blive lang, når den tror den er det rigtige sted…Jeg slap den hurtigt når han satte turboen til, han skulle eddermame ikke sprøjte hundesperm ud over min hånd!

Efter en times tid med adskillige! gentagelser af ovenstående scenarie, bad jeg Arnold om at smutte hjem. Og Birthe blev lukket ind i huset – helt udmattet.

Og jeg kunne endelig få vasket hænder!!! Sådan en hundediller udskiller, på samme måde som mennesker tilsyneladende, en form for præ glidevæske… jeg afslører: det dufter ikke af roser…. Forestil jer en mands diller sent om aftenen efter en lang arbejdsdag, måske har han også dyrket noget svedig sport, han har ikke dryppet ordentlig af en eneste gang når han har tisset og det sidste bad han har taget var måske forrige kvartal. There you go for en stinker!  Senere samme aften havde jeg da også stadig ‘fornøjelsen’ af at kunne fornemme Arnolds dillervæske på mine hænder, på trods af håndvask x 100. Mindst.  yes det er nu tilladt at ørle!

Og hvor ved jeg så fra den sorte Cocker hed Arnold? Jo – for dagen efter, jeg havde siddet på hug i græsset, med Arnolds væskende hundediller flyvende gennem mine fingrer, kom hans ejer forbi med ham i snor, for at høre om det var os der havde en tæve i løbetid. Det var svært at skjule, eftersom de to hunde allerede inden den sætning var færdiggjort, var i gang med parringsforsøgene igen. Ejeren var en nydelig ældre dame omkring de 75 år som fortalte at hendes hund hed Arnold og han var 12 år gammel. Hun blev undskyldende ved med at prøve at trække Arnold af Birthe indtil jeg sagde at det var ligemeget – han kunne alligevel ikke ramme. Damen og A kiggede spørgende på mig; hvor ved du det fra? Mig; øh…jeg kunne bare se at han var langt fra at ramme de få gange de prøvede. Men lysten fejler åbenbart ikke noget tilføjede den ældre dame, som var overrasket over Arnold overhovedet kunne bevæge sig så hurtigt. ja hun skulle bare vide hvilke moves han er i stand til. Vi får os en ca 15 minutters snak om hundene og sommerhus området, alt imens de to liderlige hunde gjorde alt hvad de kunne for at få parringen til at lykkes denne gang. Jeg siger ikke det var en akavet samtale, men anderledes –  det var den!

En uge efter var den ældre dame forbi med et kort med tlf nr og adresse… hvis nu… der kom hvalpe alligevel, for hun ville også rigtig gerne have en Arnold hvalp som Arnolds efterfølger.

Der er ikke kommet nogle hvalpe. Men Arnold har været på optimistisk besøg et par gange siden, men skøgen Birthe har pakket muffen væk, så i bedste ‘player stil’ smuttede Arnold hurtigt videre.

Og her er så Arnold – jeg er i øvrigt helt vild med navnet!

Musthaves #1: Feriesex

og det er det jo! Et musthave når man er på ferie! Altså sex. FERIESEX! Altid lidt bedre end derhjemmesex. 

Den første dag her i ferieland endte dog lidt anderledes end jeg egentlig havde forventet – ikke at jeg ikke havde forventet at A og jeg selvfølgelig skulle ferieknalde, men mere måden det hele kom til at foregå på – som jeg ikke lige havde forudset. 

For af en eller anden grund endte vi med at knalde total voyeur style. 

Måske røg hæmningerne i takt med at A hældte Rosé vin i mit glas. Jeg tror han havde en mission – for inden jeg så mig om var den første flaske tom, samtidig med der både var åbnet en øl til mig, og skænket en Rom og Cola – og A der hævede glasset og skålede sådan ca hvert 5 minut. 

Både varmen og alkoholen steg mig ret hurtigt til hovedet…og andre steder hen…

For inden jeg fik tænkt mig rigtig om knaldede vi stående ude på altanen – meget nøgne! Jeg siger ikke at jeg nærmest hang med bare bryster ud over altanen til ære for de forbipasserende…meeen måske gjorde jeg lidt. (Hukommelsen svigter en anelse på det punkt). 

Jeg sidder faktisk på altanen nu og tæller 26 altaner/vinduer i modsatte bygning – alle med udsigt til vores altan. Mindes dog svagt at de fleste havde gardinerne trukket for…men igen – jeg var ret fuld da det skete…hvem ved hvem der så med. 

Vi rykkede på et tidspunkt indenfor i sofaen – ikke at det fik os til at rulle vores gardiner for. Og endte så igen ude på altanen kort efter. 

Det var faktisk mega god sex! 

Problemet blev bare, at A’s mission lykkedes lidt for godt. For midt i en bj seance måtte jeg pludselig styrte på toilettet og kaste op…..oooog der sad jeg så! og hang henover toilettet som en anden urutineret teenager, der endnu ikke har lært at man ikke skal blande alle typer af alkohol på samme aften – OG slet ikke inden for få timer! 

Big Rookie mistake! 

Gad vide hvilket årti man skal nå før man egentlig fatter den lille ‘regel’? Jeg burde lave en ‘livets regler’ bog til mig selv…eller måske til min kommende teenage datter. Den regel ville helt sikkert være blandt top tre!

Nå, de efterfølgende dage har jeg så rendt med den floveste samvittighed og skulet til de modsatte altaner og prøvet at lure hvor mange der rent faktisk er beboede…den ene, hvor der kom børn ud på, har jeg overbevist mig selv om at de selvfølgelig sov på det pågældende tidspunkt. 

Ved ikke hvad der sker med mig når jeg er på ferie. Det er bare som om der skal knaldes i det fri når det er brændende varmt! 

Kan huske en episode i Ægypten da jeg var 23, hvor børnenes far og jeg listede op på hotellets tag og knaldede under stjernehimlen – iøvrigt ret flot ude midt i sådan en ørken! 

Nå ja og så var der selvfølgelig også min 3 mdr lange rejse med en tidligere kæreste, til Asien og USA… Det var også nogle ret varme lande…! 

Det er vist godt vi snart skal hjem til Danmark igen! 

intelligens test

Rigshospitalet har fået spritnyt parkeringshus, hvilket er super duper fantastisk, hvis altså det ikke var fordi de har placeret det længst væk på matriklen, så man nærmest bør have en cykel parkeret for ikke at komme for sent. Især når man har høje hæle på – så tager alting bare lidt længere tid. Men burde vel egentlig ikke brokke mig – det har ikke været muligt at parkere derinde i et år el. lign…førhen havde personalet parkeringspladser inde på Rigets område, og der var det patienterne der skulle parkere langpokkerivold…kan faktisk meget godt lide tanken om, at syge mennesker har nemmere ved at komme ind på hospitalet.

Nå, men jeg kørte op og op for at finde en ledig plads, endte vel på 3 sal, men lagde overhovedet ikke mærke til hvilket niveau hvorpå jeg havde parkeret sølvlynet aka den mest familielignende bil man kan fremskaffe.

Så da jeg skulle hjem igen i eftermiddags gik jeg ind i parkeringshuset og hen til elevatoren, hvor der stod en mand og ventede også. Oppe på displayet stod der ’10’ – og jeg siger overrasket til manden. Aj der er sgu da ikke 10 etager! Han forklarer så at det er fordi etagerne er forskudt. Jeg får sagt noget i stil med ‘okay, ja så er jeg da pludselig i tvivl om hvor jeg har parkeret’ Han siger lidt kækt ‘ja – det er nok meget smart at holde øje med etagenummeret’   og ja…han var jo ikke helt forkert på den.

Jeg stod af på 3…der var den ikke. Tog trappen 1 etage op, heller ingen bil, nåede helt op til 7. etage, før jeg indså at den jo så nok holdt på 2.

Grinede af mig selv hele vejen over til bilen PÅ ANDEN ETAGE – for Jezuz altså, hvor blank har man lige lov at være?!

Aj, og for lige at slutte af med endnu en pinlig historie, så havde jeg en lidt skidt patient i går på arbejdet. Hele dagen var temmlig heftig og hektisk. Så da jeg endelig får fri, skal jeg lige på toilettet inden jeg skal i kælderen og klæde om. Og DER opdager jeg at der, i løbet af dagen formentlig, og uden tvivl om formiddagen, er sprøjtet blod på mit hvide tøj. Det er ikke fordi det ikke er sket før, men det er alligevel ALDRIG NOGENSINDE havnet lige i skridtet på mig!! og det er placeret så præcist, så den første tanke enhver vil få, når de får øje på det, vil være at jeg har fået menstruation og har blødt igennem mine bukser… Arhmen altså! Hvem fanden har også fundet på at sygeplejersker skal have hvidt arbejdstøj på?! Nå ja – og ingen- INGEN! har på noget tidspunkt sagt noget til mig om at jeg burde skifte bukser. Og nej, det var ikke til at overse.

Når man opdager sådan noget, lidt ligesom når man om aftenen opdager man har haft birkes fra morgenmaden mellem alle tænderne, så tænker man automatisk hvor mange mennesker man har haft kontakt med i løbet af dagen. Og ja jeg har nok talt med en del kollegaer, for ikke at tale om pårørende til den meget syge patient. Og FUCK da også, der var jo også ham den overdrevne lækre tilsynsgående læge, som jeg diskret prøvede at lure navnet på, ud fra hans miniature navneskilt. Han smilede sødt til mig da han gik…shit hvor jeg ikke håber han lagde mærke til det…ARGH!

Story of my life!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

FilterFilterFILTER #2

Okay! Såååehm det der filter jeg stadig arbejder på at udvikle til mig selv.. det går tydeligvis ikke skide fantastisk !

#1:  Havde nattevagt forleden. En meget rolig en af slagsen – og en af de der vagter hvor jeg hele tiden søger efter noget at spise for at få tiden til at gå med et eller andet. Så på et tidspunkt står jeg meget koncentreret og roder rundt i vores kikseskuffe og hører overhovedet ikke at den ansvarshavende kommer ud i køkkenet, før han meget kækt og højlydt siger: ‘nååå…der er nok en der er lækkersulten’  Jeg flyver nærmest en halv meter op i luften af bar forskrækkelse, hvortil jeg svarer: ‘JA, men jeg kan ikke finde min yndlingskiks, jeg tror fandeme der er andre der har den samme kiks som yndlingskiks’. samtidig med jeg griner lidt fjoget. Ansvarshavende har åbenbart ikke rigtig mere at tilføje, så min nattevagtshjerne fortsætter med at snakke ‘ja jeg elsker nemlig de store med hvidt creme i’… Ansvarshavende går forbi mig ud af køkkenet og over i personalestuen…uden umiddelbart at registrere dobbeltbetydningen af hvad jeg lige har sagt. Og fordi han ikke reagerer på det, bliver jeg helt forfjamsket og sådan halvt råber efter manden… ‘øh…altså – jeg mener kiksen…’   Stadig ingen respons… skyndte mig ud af køkkenet og tilbage til min patient…uden kiks.

#2: I en aftenvagt for lidt tid siden, hvor der heller ikke var så travlt, ender jeg med at sidde og surfe lidt rundt på facebook på arbejdscomputeren (vigtig detalje!). Hvor en gammel ven pludselig skriver til mig på chatten, I ved, den der, der popper op nede i højre hjørne. Vi skriver lidt om løst og fast og han får da også lige flettet ind at han stadig har følelser for mig og blablabla. Jeg får ikke rigtig lagt låg på det han udmelder fordi jeg bliver afbrudt og lige laver noget andet uden at få lukket skærmen med facebook ned, og næste gang jeg så kigger på skærmen, så har manden kraftstejlme sendt mig et PIK BILLEDE! Til ære for både mig og mine kollegaer står den der – helt stiv ned i højre hjørne af skærmen! Jeg skynder mig at lægge en arm over skærmen og lukke fb ned… Ingen af mine kollegaer sagde noget, måske de ikke nåede at se den…

#3: Der er en skydedør inde på mit arbejde. En skydedør som hele tiden går i stykker. I sidste uge fik den så sat sig fast, men stadig så der var en lille åbning som flere af mine kollegaer fik mast sig igennem når de skulle ind og ud.  Så da jeg lige skal ud i køkkenet og hente en kop kaffe, går jeg også hen til åbningen og tænker at jeg da bare liige presser mig igennem… Det gjorde noget af min krop så også, indtil jeg så sad fast på halvvejen…pga mine bryster! De var simpelthen for store til at komme igennem døren! Jeg kommer, pga pinligheden, til at grine af mig selv, hvilket tiltrækker opmærksomheden fra mine kollegaer, så hvad der ellers kunne være gået hen i det uvisse for alle andre end mig, blev pludselig til stor morskab for mine kollegaer, da de opdager at jeg sidder fast. FlotFlotFlot.

%d bloggers like this: