DAG 9 – sidste hele dag i Californien…

Vågnede kl 4!!! Desperat! Sidste dag sammen med Frisøren. Vi skal til LA, køre kl 10. Hvordan fanden får jeg sagt til familien at jeg hellere vil sove hos ham den sidste dag…

Jeg skrev til Frisøren kl 8 og spurgte om ikke han også syntes jeg skulle sove hos ham – dumt spørgsmål, fik jeg retur.

Jeg står op kl 6 efter at have vendt og drejet mig i 2 timer, og begynder at pakke – ekspres pakke! Shit jeg havde alligevel fået købt en del ting, men får heldigvis lige plads til det hele i kufferten – men den er godt nok tung.

Jeg smutter ned i køkkenet efter jeg har været i bad og gjort alt klart til afsked. Kl. er 9 – der er helt stille. Hvor fanden er de henne! Pænt vigtigt at jeg får sagt til dem at jeg faktisk siger farvel om en time.

Endelig dukkede de op. Og jeg siger at jeg tænker jeg ligeså godt kan sove hos Frisøren, så de ikke skal holde døren åben til jeg kommer, plus Mor A skulle også rejse dagen efter, et par timer før mig, og så ville vi undgå en masse stress ift at skulle sige farvel der og blablabla, jeg rullede den ene forklaring ud efter den anden.

Begge to syntes det lød fint, og så havde vi heller ikke en bagkant ift at skulle skynde os tilbage fra LA inden en bestemt tid. Men Jason skulle jo nok ikke lige vide noget om det, sagde Mor A… Arhmen altså!

 

Far H har en rutine med at sidde udenfor i solen og drikke sin morgenkaffe og læse avisen og ryge en cigaret. Jeg satte mig ud til ham, mens jeg alligevel ventede på Frisøren. Jeg var jo pakket. Og endelig åbnede han op og fortalte om ulykken og hvordan han havde det med at være reduceret til et liv i kørestol. Han fortalte at han som regel vågnede og havde glemt at det var sket, indtil han selvfølgelig prøvede at bevæge sig. Plus at han havde en mærkelig følelse af at se sig på sig selv udefra, altså som om han stod ved siden af sig selv og så hvordan han i kørestolen interagerede med andre mennesker. Han vidste godt det var en realitet og at det aldrig blev anderledes. Men at det var ret crazy hele denne situation. Jeg når lige at skulle til at spørge mere ind til det hele, da Mor A kommer gående ud, snakkende om et eller andet praktisk, og straks slår Far H over og siger i sjov ’speaking of crazy’  og så var emnet lukket, forseglet som en kiste. Lidt irriteret jeg lige blev der, må jeg nok indrømme, men visse ting er man jo også bare nødt til at prøve at acceptere at man ikke får lov at blande sig i.

 

Jeg får et sug i maven, da Frisøren lidt efter drejer sin bil ind foran huset og kommer op og joiner os på terrassen. Vi får taget en masse afskedsbilleder, sagt farvel og jeg vinker uafbrudt til Far H, der er trillet hen til kanten af terrassen for at vinke farvel. Sørgeligt allerede at skulle sige farvel til dem igen. Jeg har følt mig som en naturlig del af familien igen – og det er meget ambivalent at skulle forlade dem.

Så snart vi er kommet ned af vejen, og de ikke kan se bilen længere, holder Frisøren hurtigt ind til siden og hiver mig over til sig, så vi kan kysse hinanden. Hele dagen har vi foran os – 24 timer udelukkende i hinandens selskab. Jeg smiler over hele hovedet ved tanken. Og Frisøren konstaterer også at han ved at det bliver amazing. Jeg er blevet ret vild med det ord… amazing… for det beskriver virkelig hele denne ferie, og især Frisøren.

Det er en 2 timers køretur til LA. Som vi bruger på at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi ankommer først til Malibu Beach, det er ved at være frokost tid og Frisøren finder en hyggelig restaurant hvor vi kan få noget frokost, inden vi går ned mod stranden.

Nede på stranden sætter vi os på stranden og kigger på surferne. På et tidspunkt er der to havmåger der kommer gevaldigt op og slås lige ved siden af et par pæne kvinder i bikini, der sidder lidt foran os. De rejser sig og skynder sig lidt bagud for at komme væk fra de meget aggressive fugle. Og så er det jo at vi er i Amerika og her snakker alle jo med hinanden, så vi falder selvfølgelig også i snak med dem, eftersom de kom helt om til os. Det er også ganske hyggeligt. Det aller sjoveste var dog Frisørens umiddelbare reaktion på deres tilstedeværelse, nemlig at gribe ekstra godt fast i mit lår, som hans hånd hvilede på. Han trækker mig helt tæt til sig mens vi snakker med dem. Da der er fundet en vinder i fuglenes kamp og kvinderne kan returnere til deres håndklæder, siger jeg grinende til ham, om han var nervøs for at de der kvinder ville snuppe ham fra mig? Han har så ikke helt selv lagt mærke til sin egen reaktion, men får hurtigt konstateret at ‘well, just so there’s no doubt where I belong’.  Fuck hvor er jeg vild med den mand! Vi kysser en del, naturligvis, hvilket resulterer i at manden får stiv pik, der midt på stranden…og vi er nødt til at stoppe, hvis vi skal kunne komme videre i dagens program. Da den er faldet til halv størrelse, siger han at SÅ nu kan vi godt rejse os. Jeg kigger ned og ser at hans pik stadig er meget tydelig et stykke ned af benet på ham. ØH NEJ, vi kan ikke rejse os op med den der krabat i halvstiv tilstand – alt for tydeligt! Alligevel har jeg svært ved at lade den være…der er lidt lang tid til vi er hjemme i hans seng. Frustrerende på meget højt plan!


Vi kører videre til Santa Monica. Øj hvor er der bare hyggeligt ude på den Pier der går ud derfra. Dér er der også sæler der svømmer rundt i havet, samt nogle karruseller og en masse turister.

Derfra kører vi til Venice Beach, går langs strandpromenaden og ser den flotteste solnedgang. Jeg går og smiler – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så happy. Helt igennem glad og lykkelig! Vi går ind på en sportsbar og får et par Coronaer, jeg sidder med ryggen til Frisøren, helt op af ham mens han holder om mig, mens vi bare sidder og følger med i livet i baren og folkenes begejstring for Football’en i alle fjernsynene, der hænger med få meters mellemrum. Lykkelig.


Det er blevet mørkt nu og vi begiver os mod Hollywood. Ser hele The Strip, og hvad der ellers er at se inden vi beslutter os for at vende bilen hjemad ved 22 tiden. Der er jo desværre også 2 timers køretur hjem igen.

På vejen hjem falder jeg i søvn i bilen. Frisøren lægger sin skjorte over mig og slukker musikken for ikke at vække mig. Hvilket er virkelig sødt af ham, for jeg ved jo han elsker musik. Jeg siger han skal tænde den igen. Det meste af turen hjem har jeg en hånd i nakken på ham. Eller rettere fingrene glidende gennem hans silkebløde hår. Jeg vil aldrig glemme følelsen af hans hår og hud på mine fingrer, så jeg suger alle indtrykkene af ham til mig.  Vi snakker ikke så meget på vejen hjem, det er meget tydeligt at vi begge godt ved at tiden er ved at løbe ud. Det er gået så stærkt. Så vi sidder bare og holder fast i hinanden. Hans hånd på mit lår og min enten i hans hår eller på hans arm. Jeg får nævnt en enkelt gang at det stinker at jeg skal hjem, hvorefter han svarer at han prøver ikke at tænke så meget på det. Twenty one Pilots spiller i radioen, de er noget større her end derhjemme, så nu har jeg også musik der kommer til at minde mig om ham.

Hjemme hos ham ender vi ret hurtigt i sengen. For fanden hvor er det god sex med ham. Også selvom jeg lige skal tage et par dybe vejrtrækninger inden jeg bare glider ned over hans kæmpe pik. Han dirrer fuldstændig ved alt hvad jeg gør ved ham, det er fantastisk at se. Som om han er gået fuldstændig ind i en osteklokke og han ikke længere er herre over sin krop. Jeg er nødt til at tage hans hænder og placere dem på min røv, da jeg rider ham. Hans blik er helt fjernt og jeg kan mærke at det ikke kommer til at tage lang tid inden jeg kommer. Hvilket er ret vildt! For jeg kommer nærmest aldrig så tidligt med en ny sexpartner, og det her er kun anden gang vi sover sammen. Altså vi har jo haft sex langt flere gange, men stadig ret vildt. Jeg får den lækreste længste orgasme og Frisøren får sin lidt efter.  ‘That was earth shaking’ siger han i mit øre da vi lidt efter er ved at falde i søvn helt viklet ind i hinanden.  Fuck hvor vil jeg gerne finde pauseknappen!

 

Næste morgen vågner vi begge tidligt, har mere fantastisk sex inden vi begge gør os klar til at han skal køre mig til togstationen.

På togstationen får vi sagt farvel. Det er svært at slippe. Han holder mit hoved i sine hænder, kigger mig dybt i øjnene med sine brune lækre øjne og siger ‘we will meet again – I know it!! and it will be amazing!’ 

 

Turen hjem er forfærdelig! Jeg græder flere gange i det skjulte, både i toget og i flyveren. Og da damen i check-in skranken for tredje gang siger at jeg er nødt til at tage mere ud af min tunge kuffert og putte i håndbagagen, fordi den vejer for meget, er jeg da også lige ved at bryde fuldstændig sammen foran hende. Please ikke gør det sværere for mig end det allerede er, at skulle forlade dette land.

Frisøren og jeg sms’er helt op til jeg går om bord i flyveren. Og da jeg lander i Kbh, tikker der den ene sms ind efter den anden, fra ham, om at han savner mig…

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *