DAG 2

(læs her om forhistorien og DAG 1)

Jeg vågnede sent på dag 2. Det der jetlag kan man ikke længere bare sådan lige ryste af sig…åbenbart.


Mor A og jeg kørte ud på sigthseeing i byen, så jeg lige kunne få orienteringen på plads igen, for jeg ville nemlig kunne få lov at bruge hendes sportsbil hvis jeg havde brug for det, mens jeg boede hos dem. Derefter tog vi ud og handlede så jeg også kunne vælge nogle ting jeg gad spise i huset. Jeg ledte forgæves efter ganske almindelig havregryn til min morgenmad – måtte opgive efter at have gennemgået hele deres morgenmads gang to gange. De eneste de havde var tilsat alt muligt, fra farve til sukker og et eller andet, der gjorde det meget nemmere at lave det om til havregrød. De forstod slet ikke at man kunne få nogle helt basic havregryn og ovenikøbet kunne nøjes med bare at hælde mælk på dem og spise dem ‘rå’. Do people really do that – var kommentaren på det.

Jeg elsker at handle i udlandet, bare gå og kigge på alle de mærkelige og anderledes ting de har, som vi ikke har hjemme i DK, og som vi formentlig heller ikke får, fordi man bare ved at kigge på tingene, kan se at de indeholder 100 for mange af de tilsætningsstoffer der aldrig ville blive godkendt så snart det kom i europæisk luftrum. Og så er der det med priserne!! Altså helt ærligt! Ben & Jerrys til 2,77$ – det er rundt regnet 21 danske kroner…suk! Jeg ville blive så fed hvis jeg boede her…


Allerede i flyveren blev jeg mindet om hvor meget amerikanere snakker. Både med dem de kender og med fremmede. Alle snakker bare til og med hinanden. Det er sgu meget hyggeligt i modsætning til den danske lidt afstumpede sociale natur vi har her. Folk kigger mærkeligt på en hvis man hilser på nogen helt uden grund. Som om man er en lokal nutcase. Tilbage til Mor A, som jeg lykkelig havde glemt at hun overstiger dem alle i sine kommunikative evner til bare at chitchatte med alle. Den kvinde kan snakke i flere timer, uden at man egentlig behøver sige så meget retur. Hvilket også gjorde, at indkøbsturen tog ekstra lang tid, for puha hvor var der mange mennesker, hun lige skulle snakke med. Og samtlige mennesker fik historien om mig, så naturligvis snakkede jeg jo så også med en masse fremmede mennesker.

Jeg prøvede at spørge lidt ind til Far H og hans nye kørestols situation, men hun blev ved med at sige at de prøvede at holde tonen let og jokey, og bare have det så sjovt som de nu kunne. Okayokay…

Kl 17:30 skulle vi jo ud og spise med Lisa og nogle af deres veninder på en ny Sushi restaurant i byen, som efter sigende skulle være helt fantastisk.

Mor A blev også ved med at fortælle om denne her mand hun kendte. Som også var alle de her ladies frisør. Derudover var han desuden også maler og iøvrigt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden og havde egentlig bare altid været en ven af huset lige siden. Grunden til hun fortalte om ham, var fordi sladderen ved bordet gik på at frisøren også plejede at spise på denne her sushirestaurant og han havde vist en date den aften. Så da denne her ganske pæne, brunøjede, charmerende og meget karismatiske mand endelig kom, fnisede alle de her amerikanske kvinder og himlede op til ham om at han skulle komme over og sige hej til alle. Hvilket han selvfølgelig høfligt gjorde. Han var meget gentleman agtig og desuden helt oppe og køre over denne her date, som han ventede på.

For åbenbart var denne her pige, en pige han havde mødt for et halvt år siden, mens han havde en anden kæreste. Da han så var blevet single for nogle måneder siden, havde Frisøren ledt og ledt efter denne her pige. Alt dette er noget han med den største begejstring fortæller til hele bordet af kvinder. Han fortæller hvor spændt han er, for han havde faktisk været ude flere aftener på forskellige barer for at lede efter hende. Meget sødt. Og pludselig havde de fundet hinanden på en amerikansk dating side der hedder Plenty of fish (hvor cool er det navn lige!) Frisøren har helt ondt i maven i bar spænding og forlader derfor bordet for lige at samle sig. Hvor må det være fedt at være så spændt på at skulle på en date!

Lidt efter kommer denne her pige så, og da han henter hende ved indgangen, hvor vi sidder, fniser og vinker hele bordet efter ham, og han laver en lille sejrsdans bag ved pigen, uden hun selvfølgelig opdager det.

Det var simpelthen så sødt – hele hans begejstring. Jeg blev helt misundelig på denne her pige.

Tilbage til selskabet med alle de her amerikanske kvinder, fik vi serveret vores mad. En masse forskellige småretter og selvfølgelig sushi. Og OMG! Jeg har da aldrig i mit liv fået så lækker sushi! Der kunne de sgu godt lige løfte niveauet lidt mere i Danmark… jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne spise sushi i DK igen, uden at komme til at sammenligne med det vi fik her.

Jeg passer heldigvis fuldstændig ind i selskabet og vi har den hyggeligste aften med vin og snak. Og især snak om den ene af pigernes komplicerede langdistance forhold til en tysker. Hun er lige så gammel som jeg selv, har stadig ingen børn og er håbløst forelsket i en tysker der ind imellem er udstationeret et sted et par timers kørsel væk. Deres forhold havde været ongoing on/off gennem de sidste 5 år….shiiiit hvor var jeg glad for det ikke er mig! Jeg sidder flere gange og tænker, at det er sjovt, som man går derhjemme og føler at det der kærlighedsliv kun er kompliceret for en selv, ens egen lille navlebeskuende udsigt, men de her kvinder havde jo præcis de samme problemer ift til commitment og skeletter i skabene, der også forårsagede issues i nutiden. Deres problemer handlede bare i stor grad også om afstand til dem de gerne vil have, fordi deres land er så stort. Så kan jeg vist godt pakke sammen, når jeg fx bitchede over at Chefen boede 40 km væk fra mig…

Vi forlader restauranten med at samtlige af kvinderne står og vinker fnisende i døren til frisøren og hans date, som forståeligt nok ser meget spørgende ud.

Bagefter var det meningen at jeg skulle mødes med Jason, men så viser det sig, at han er taget hjem og ikke gider køre ud igen… Thanks alot! Nå men så kunne jeg jo komme tidligt hjem i seng – klokken var 20 og jeg var træt som et helt plejehjem…

 

 

 

 

2 comments on “Californien dag 2 – sightseeing, havregryn og sushi”

  1. Dejligt med denne lille føljeton! Glæder mig til at læse mere. Hvor må det dog være dejligt at have en hel ekstra familie i USA, som du kommer så godt ud af det med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *