Så jeg sidder i flyveren på vej hjem igen fra Californien. Læs forhistorien her, om hvorfor jeg slet ikke kan lade være med at skrive om min ferie.

Jeg sidder og prøver at få alle minderne på plads i mit hoved og hjerte. For denne ferie blev ikke helt som forventet…uden at jeg egentlig havde de store forventninger andet end at skulle være sammen med Jason, og selvfølgelig mor A, Far H og Lisa igen.


Billedet er fra flyveren, da vi fløj hen over Grønland… Wow hva! 

DAG 1

Oplevede jeg næsten 2 gange. Først i dansk tidszone og så i amerikansk tid. Shit jeg var træt. Tanken ‘jeg er ved at være for gammel til det her’ strejfede mig mere end een gang. På udholdenheden stinker det godt nok at blive ældre.

Mor A og Far H hentede mig i lufthavnen. Vi købte take out med hjem. Jeg havde været lidt nervøs for om vi overhovedet ville falde i hak igen alle sammen, ville vi mon have noget at snakke om. Men heldigvis blev alt det manet fuldstændig til jorden så snart jeg mødte dem igen. Snakken flød og der var nærmest intet der afslørede at vi ikke havde set hinanden siden før jeg fik børn. Andet end at vi selvfølgelig alle var blevet ældre. Og at Far H for 5 år siden var ude for en bilulykke sammen med Jason. Jason mistede en lillefinger da han blev slynget ud af bilen og far H brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, fordi han blev fastklemt og sidder derfor nu i kørestol. Han klarer sig dog ganske udemærket, selvom det dælme må være svært at opleve sådan en livsændring, når man har været vant til at være et aktivt menneske. Far H var den første jeg nogensinde kørte på MC med. Han havde sportsbiler, de havde en stor sejlbåd og han surfede dagligt efter han gik på pension og op til ulykken. Mit sygepleje-gen ligger lige under overfladen og håber på, der kommer en stund hvor jeg kan få lov at snakke med Far H om ulykken og hvordan han har det. Mor A har det dog med at snakke for os alle tre, hvilket jo nok også spiller en væsentlig rolle ift hvor let det er at falde tilbage og være en del af familien, hvilket på denne aften er så mega dejligt, fordi jeg jo var lidt nervøs, men samtidig også får mig til at tænke på om det kommer til at kunne lade sig gøre, at Far H får lov at svare for sig selv, hvis jeg begynder at spørge ind til ham. Nå, den tid den udfordring, nu var jeg tilbage og jeg elskede det ned til mindste detalje!

Jeg elskede at huset duftede på præcis samme måde som jeg huskede og det meste lignede sig selv. Alt var perfekt! Nu skulle jeg bare have arrangeret at mødes med Jason også. Han havde selvfølgelig et arbejde at passe også, som mekaniker, så jeg vidste godt det nok ikke ville blive lige med det samme.

Hjemmefra havde Jason og jeg dog aftalt at vi skulle ud om aftenen på dag 2 og få lidt øl. Men da vi sidder og spiser, fortæller Mor A, at hende og jeg skal ud og spise sushi på dag 2 sammen med Lisa og nogle af deres veninder. Jeg kunne så mødes med Jason bagefter.

Fint fint tænkte jeg. Selvom jeg var træt, så ville jeg jo VILDT gerne se ham! Det var på tide at afslutte 9 mdr’s forspil !

Jeg gik tidligt, og meget spændt, i seng amerikansk tid, meget sent i seng dansk tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *