Jeg fik en gammel veninde på besøg henover weekenden, vi havde faktisk ikke set hinanden i 7 år, men bare holdt kontakten på skrift. Vi faldt helt tilbage i samme sjove rille som om der slet ikke var gået så lang tid – det var fantastisk!

Jeg havde fået nogle billetter til et arrangement i Royal Arena, som vi var til først, og den fik ikke for lidt med øl derinde. Og jeg kan jo slet ikke tåle at drikke så meget mere, efter jeg er begyndt at have mere fokus på træning og kost, så jeg blev fuld temmelig hurtigt.

Vi erstattede Royal Arena med Natcafeen, hvor udvalget af mænd ikke var heeelt ringe den aften. Og så hjalp det også gevaldigt på opmærksomheden, at jeg havde en top på med bar ryg. Så vi faldt selvfølgelig ret hurtigt i snak med nogle mænd i baren.

Senere faldt vi så i snak med to andre mænd, hvoraf jeg endte med at kysse med den ene. Den mindre pæne af de to faktisk. Og meget bevidst. Stadig pæn dog, men fordi den pæneste af dem kunne slet ikke finde ud af at sige noget til os, ej heller smile. Han havde stoneface på HELE tiden. Altså man kan være nok så pæn og lækker, men hvis ens attitude er arrogant, ja så falder det hele ligesom til jorden med et ordentligt brag. Så da det gik op for mig, at hans kammerat fungerede som wingman og i virkeligheden prøvede at ‘parre’ mig med den pæne, så greb jeg istedet wingman’s hånd og slæbte ham med på dansegulvet. Ja og sådan gik det til at jeg endte med at kysse med ham. Han kyssede så også virkelig lækkert, plus han var enormt sød. Han fik mit nr inden vi forlod Natcafeen. Og lige som vi skulle til at gå ud af døren, råbte han mit navn højt ud over hele garderoben – og på bedste filmmanér strøg jeg tilbage og kyssede ham en sidste gang. Ret sødt faktisk.

To dage senere fik jeg en besked fra Wingman om jeg kunne ses ugen efter.

Shit!! 

I ædruklarhedens lys er jeg faktisk tilbage til, at jeg egentlig ikke rigtig gider det der dating halløj alligevel, men okay, vi aftalte at ses en uge efter, som han så meldte fra til 3 dage før pga sygdom… Alligevel vildt at kunne meddele i så god tid at man er syg… Og igen bekræftede mig i, at jeg ikke gider mænd i øjeblikket.

2 comments on “Bytur”

  1. Ja sådan er livet nu engang… Uanset hvad du tror så får du ret ☺️
    Dejligt at du er tilbage med så hyppige indlæg. Følger spændt med her på sidelinien og håber hele tiden, at der kommer en og fejer benene væk under dig … altså når du er helt klar 😊

    • Dejligt du følger med – det varmer mit ❤️
      Ja jeg håber også der kommer en og fejer benene væk under mig, når jeg selvfølgelig allermindst venter det ☺️ og så er jeg selvfølglig klar når det sker 😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *