Så jeg har været til genoptræning i dag, for anden gang, i varmtvandsbassin. Det er faktisk okay, selvom jeg klart er den yngste i HELE klientellet der kommer der. Men hvem kan dog ikke lide at blive refereret til, som hende den unge…jeg klarer den vist lige. Fyssen der træner os i vandet er tilfældigvis sådan en 2 meter høj, veltrænet og forholdsvis pæn mand. Det er med at finde de positive ting ikk.

Nå, men allerede her den anden gang, er de andre på holdet meget snaksaglige, så den her udenlandske dame, sætter sig ved siden af mig inden start og indleder en samtale. Hyggeligt tænker jeg. selvom samtalen selvfølgelig mest handler om sygdom og de skavanker vi hver især har. Hun fortæller at hun har fire børn, den ældste 25 og den yngste 13 år. Jeg fortæller om mine børn og tilføjer glad at de heldigvis har været meget hjælpsomme i forbindelse med at jeg har været invalid pga diskus prolabs’en, men at de faktisk generelt gerne vil hjælpe til i hjemmet når jeg beder dem om det. Hvorefter denne her kvinde begynder at sige at hun ikke synes man skal udnytte børn. De skal slet ikke have noget ansvar, for når de så vokser op, så bliver de mærkelige i hovedet og vil ikke selv have børn.

WTF!! flyver gennem mit hoved.  Og jeg får sagt til hende at jeg synes ordet ‘udnytte’ er en temmelig hård betegnelse og jeg synes ikke børn tager skade af at hjælpe til i hjemmet – de er trods alt en del af familien. Og jeg synes bestemt ikke jeg udnytter mine børn, fordi jeg beder dem om at tømme opvasker, hænge vasketøj op eller gå med hunden en gang imellem.

Jeg synes ligefrem mine børn vokser en lille smule med det lille ansvar jeg midlertidigt har uddelegeret til dem. Plus, hos mig, der har vi sådan et kugle belønnings system, så når de har hjulpet med noget ud over det sædvanlige, så får de en glaskugle, som varierer i størrelse afhængig af kompleksiteten af den gode gerning de har gjort og en gang om ugen veksles kuglerne til penge. Så på den måde optjener de lommepenge, som de gladelig kommer i deres sparegrise. Win/Win! Det fungerer rigtig godt, synes jeg selv. Og de elsker at sidde og vælge præcis den fine kugle de synes der er flottest.

Jeg er helt med på, at børn ikke skal overtage forældrerollerne og have så meget ansvar så de ikke kan få lov til at være børn, men en lille smule deltagelse i de huslige pligter i hjemmet skader dem vel for pokker da ikke… ?

Hvad mener I? Og hvordan gør I hos jer – giver I jeres børn ansvar eller får de lov at leve på laurbærerne indtil de flytter hjemmefra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *