…af nogle vældig søde ambulancemænd! Men det er sgu lidt upraktisk at de ikke også kører en hjem igen 11 timer senere.

For at starte med begyndelsen, så kom Alex ind og vækkede mig kl. 7:15 med en kæmpe morgenkrammer – det er jo altid dejligt! Bagefter gik han ind i stuen og bad om noget at drikke.

Inden jeg rejste mig fra sengen hostede jeg verdens mindste host og lå pludselig badet i blod på både ben og langt op af maven. Troede først jeg havde spontant tisset i sengen – kunne slet ikke forstå det.
Indtil jeg fik kigget ordentlig på min hvide, nu røde, natkjole og fik bekræftet at det VAR blod.
Kom hurtigt ud af sengen og med hænderne mellem benene, som skåle for at gribe endnu mere blod. styrtede jeg på toilettet hvor det fortsatte med at styrtbløde ud af mit underliv – WTF! var nærmest det eneste jeg kunne tænke i flere minutter!

Måtte dog, samtidig med jeg sad på toilettet, lige få vasket både gulv og vægge og toiletdøren af med vådservietter – der var blod alle vegne! For at undgå at børnene kom ud og blev traumatiseret af alt det blod.

Ringede panisk til A, som selvfølgelig var i sommerhuset – vi skulle derop senere. Han tog den ikke – klokken var jo heller ikke mere end 7:30. Ringede til min far og fortalte ham om det hele og at jeg var nødt til at ringe efter en ambulance, og om han kunne komme og være ved børnene. Det blev heldigvis ikke nødvendigt – Jeg blev hentet af ambulancen og A kom der 5 min efter.

Dagens helt store sideløbende tragedie var at min alt for store pige måtte aflyse sin bif date med sin nye genvundne hemmelige kæreste fordi hendes mor havde katastrofeblink på taget!

På trods af ovenstående lykkedes det mig faktisk også både at give de små tøj på, sætte vasketøj over og mindet Ida om at hun skulle huske at rede sit hår – alt sammen mens jeg havde 911 i røret og også lige tørrede mere blod op fordi Alex rendte rundt og ivrigt fandt blodspor han kunne råbe AADDD til.

Survival instinct…

Lige nu er jeg indlagt på Hillerød. Kom heldigvis hurtigt ind til lægen som endnu hurtigere fik tilkaldt 3 ekstra læger da de ikke kunne finde ud af om det de så i min livmoder var blod eller ‘noget andet’. Konklusionen var dog at det ikke var normalt at bløde så voldsomt når man har en hormonspiral. Afventer blodprøvesvarene – mht om jeg endnu engang er gravid uden for livmoderen eller om jeg evt skulle have en infektion.

Hmm…hvilken infektion forårsager så voldsom blødning…?

Nå, 8 timer senere kom blodprøvesvarene – alt er normalt. Udmeldingen er at måske der er en polyp, og måske har jeg ‘bare’ fået dobbelt menstruation …

Skal til kontrol om en lille måned …

Shit en dramatisk dag!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *