For et par uger siden da jeg var i nattevagt spørger min kollega mig, om jeg også har hørt at der er nogle der flytter rundt på nogle møbler ovenpå stue 32. Jeg tøver lidt med at svare…for der er ikke nogen etage ovenpå vores, så er naturligt nok noget skeptisk ift om hun tager pis på mig.

Det gør hun så ikke. Hun er sikker på hun har hørt nogle flytte rundt på stole og borde ovenpå, og fortæller også at der er andre af vores kollegaer der har hørt det.

Der kommer en anden kollega ind og deltager i samtalen. Hun er 100% non-believer ift spøgelser – for hende og jeg har allerede haft den snak et par uger forinden, hvor jeg og en helt tredje kollega sidder og udveksler spøgelseshistorier fra vores forskellige arbejdspladser på forskellige hospitaler.

På min gamle afdeling skete der ofte uforklarlige ting når man havde nattevagt – dog var det ikke alle der oplevede det, så jeg ved ikke om man på en eller anden måde skal være modtagelig for at opleve det.

Nå, men på den der tidligere arbejdsplads jeg var på, skete der sjovt nok altid det, at når vi havde en tom stue om natten, så begyndte klokken at ringe dernede fra. Første gang den ringede jokede vi altid omkring det, uuuhhh nu er der spøgelser og gik ind og tjekkede stuen og slog klokken fra. Men når den så ringede igen, når jeg var nået 3 meter ned af gangen væk fra stuen, så begyndte mit hoved allerede at spekulere på hvad der fik klokken til at ringe. Det logiske var selvfølgelig overgang i klokkesystemet…men hvorfor kun på den ene stue hvor der ikke lå patienter, og hvorfor kun om natten?

Da det var sket et par gange, begyndte panikken som regel at brede sig i mit lille hoved. Så istedet for at åbne døren stille og roligt, blev den istedet sparket forsigtigt op, samtidig med jeg, halvt i knæ, prøvede at lyse med min lille pupil lygte i alle afkroge indtil jeg kom langt nok ind på stuen til at kunne tænde lyset. Og så stod jeg så og stirrede på den forpulede klokkesnor i 10 min for at se på den næste gang den blev aktiveret.

Det blev den ikke – lige meget hvor længe jeg kunne tillade mig selv at stå og stirre på den, gik den altid først i gang, når jeg havde forladt stuen og var kommet lidt ned af gangen…

Samme afdeling havde også en kvinde der sad og skreg i luftkanalerne om natten. Og inde på en bestemt stue, har jeg også oplevet helt normale voksne mennesker sidde krøllet skræmt sammen oppe i det ene hjørne af deres seng, fordi de kunne se at der sad en og kiggede ned på dem oppe fra luftkanalen.

En nat på samme afd, skulle min kollega på intensiv med en patient, og efterlod derfor mig, alene sygeplejerske, tilbage i afdelingen. Det var jo sådan set fint nok…lige indtil dørene begyndte at lyde som om de blev lukket rundt omkring i afdelingen. Jeg tjekkede samtlige 32 patienter, og alle lå og sov med undtagelse af et par stykker, som bestemt ikke var i stand til at bevæge sig ud af sengen for at lukke døren. Så snart min kollega returnerede stoppede lyden af døre der gik i…

Havde iøvrigt også en kollega der en nat kom flyvende ud af vores personaletoilet, helt kridhvid i hovedet. For mens hun havde siddet på toilettet var der en der havde sagt PSSSTTT! til hende. Toilettet var sådan et lillebitte et, midt inde i bygningen og uden vinduer…

Har aldrig set den danske serie ‘Riget’, har fået at vide at det er en fejl i min ’sygeplejeopdragelse’ – måske det snart var på tide at se den.

Er der andre end mig der har oplevet uforklarlige ting? eller som er hardcore non-belivers og i så fald – hvorfor?

 

6 comments on “Beretninger fra nattevagt #10: vaskeægte spøgelseshistorier”

  1. Fuckit, jeg vidste jo godt, jeg ikke skulle læse det her indlæg, men var alligevel nødt til det, og er nu total freaked out!
    Har prøvet at være alene hjemme, da jeg var omkring 12, tror jeg, og høre støvletramp på loftet lige over mig. Vel og mærke et loft, hvor man ikke kunne komme op, og hvor der kun var 1/5 meters højde at gøre med… Hundene blev også bange og forvirrede, og det var to schæfere, der ellers ikke var bange af sig. Dét var skræmmende…

    • Griner højlydt ! det var bestemt ikke meningen nogen skulle blive freaked out 😀 Jeg er både skræmt og fascineret af spøgelseshistorier. Jeg er mest fascineret når jeg ikke står lige midt i det selv, dér er jeg nok mest skræmt.

      Det må også have været ret skræmmende som kun 12 årig at opleve sådan noget, og så oveikøbet være alene hjemme. Og en ting er hvad man selv mener man hører, men når hundene også reagerer…puha…

  2. Jeg er lige faldet over din blog – er blevet hooked, og læser længere og længere tilbage 😀 MEN! Dette indlæg er sgu ikke godnatlæsning.. nu bliver jeg nødt til at læse videre, forhåbentlig kan det få mine tanker væk fra det, jeg lige har læst. Jeg er nu bange for at blive indlagt på sygehuset på et helt andet niveau end før!

    Men anyway, du skriver godt! Jeg faldt desværre bare i fælden om at læse om ånder – jeg KAN ikke tåle det 😀

    • Hej Ninna, tusind tak! Det er nok den bedste kommentar jeg har fået til dato – er SÅ glad for du er faldet over min blog og læser med 😀 Også selvom sygehuse nu skræmmer dig endnu mere 😀

    • Ja jeg tror også på at der er more than meets the eye 😉 Og ja jeg må snart følge op på dette emne – for har flere historier endnu – ville bare ikke lave dette indlæg km langt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *