Imens i en helt anden verden der ikke handler om mit arbejde og min tyranniserende heks af en chef, så kommer jeg nu endelig til fortællingen om Morten og hans nye kæreste.

For nye læsere så kommer der lige en opridsning af historien med min Eks Morten som starter ved at vi går fra hinanden for 5 år siden, vi var sammen i 9 år og fik 3 børn sammen – 2 år efter bruddet får jeg forvildet mig ind på mødrehjælpens hjemmeside og læser om psykisk vold. Alt hvad jeg læser der kan jeg relatere til Mortens og mit forhold – jeg tuder i 5 dage, hvorefter jeg kontakter min læge og får en tid hos en psykolog. Hende ser jeg i et år. Jeg vidste jo godt den var helt gal i vores forhold – men sådan nogle skyklappere kan alligevel være ret effektive.

Morten har en tendens til stadig den dag idag at ville prøve at kontrollere hvad der sker i mit liv. Derudover er han en patologisk løgner. Manden kan ikke føre en samtale uden at der kommer løgn med ud. Reglerne for hvad han må er markant anderledes end hvad han mener jeg kan tillade mig.  Som jeg skrev i indlægget forleden hvor han finder ud af at jeg er begyndt at se FILF’en og kommenterer at så skal det holde resten af mit liv, for børnenes skyld, men han kan selvfølgelig godt introducere div. kvinder for børnene uden at skulle tage hensyn til dem. Altså børnene.

Morten erstattede mig dengang med en 12 år, yngre end mig, pige. Hun var 22. De var sammen indtil sidste sommer. Rygterne forlød dog at han ikke lå på den lade side ved siden af. Men børnene var glade for hende.

Morten er håndværker og virkelig ferm til alt hvad han rører ved. For små to år siden får han som opgave at istandsætte to sexklubber i Kbh. Her møder han Miss Black. En frodig kvinde, ældre end han, som han bliver venner med. (Miss Black er hendes sexklub navn)

Han fortæller mig om alt det der sker i klubberne hver gang han besøger mig på hospitalet sidste år, da jeg lå med min diskus prolabs, hvilket iøvrigt var det der startede hele Natalies og min interesse for at udforske miljøet også. Vi gjorde det dog uden ham !

Sidste sommer stritter han den unge kæreste ud. Efter at have holdt først en uges ferie med hende i campingvogn i Jylland, efterfulgt af en uge med Miss Black. Nå ja, vores unger var selvfølgelig med i begge de uger også.

Hver gang jeg snakker med ham, bringer han Miss Black ind i samtalen, jeg kan godt regne ud at de ses oftere og oftere. Han fortæller desuden at de laver ’set-ups’ sammen i sexklubberne. Altså vi taler om at de arrangerer gangbangs, fetisch aftener etc. Og Morten viser begejstret billeder af diverse bondage dildo stativer han bygger til klubben til de arrangementer. Hvilket jeg i og for sig ikke har problemer med, alle har hver deres lyster – og de må gøre hvad de vil i sexklubben.

Når jeg spørger om de er kærester benægter han altid. De er bare rigtig gode venner.

Så var det jeg tog til Californien i september, og han havde børnene imens. Jeg overtager børnene dagen efter jeg er landet i Kbh igen, og så snart Morten forlader min lejlighed, så begynder ungerne, især Ida, at fortælle hvordan det har været at bo hos far i så lang tid. Hun græder ovenikøbet når hun skal fortælle om det. For Miss Black har åbenbart været der non stop inkl hendes 4 årige dreng. Som ifølge børnene hyler og skriger så snart han ikke får sin vilje og generelt bare fylder ekstremt meget. Jeg prøver at være diplomatisk og spørge lidt mere ind til hvad der er foregået. Det altoverskyggende problem, for børnene, er desværre at de føler at far Morten prioriterer Miss Black før dem… De er iøvrigt stadig ikke kærester!

DET JEG SER SOM DET ALTOVERSKYGGENDE PROBLEM ER, og som jeg selvfølgelig ikke kan fortælle børnene noget om er, at Miss Black er en dominatrix. Hun er konstant omgivet af 5-6 slaver som betaler hende for at dominere dem. Hun arbejder på et bordel, har en psykopat eksmand, som vist nok er fra Pakistan, som jagter hende, så de altid er nødt til at have Mortens Rottweiler i nærheden, fordi eksen er bange for hunde. Hendes søn på 4 år, er iøvrigt et resultat af at hendes mand har voldtaget hende. Ifølge Morten er slaverne dog nu reduceret til at der kun er een der følger dem overalt – han hedder Preben, og er som regel klædt ud som kvinde i lak og læder når de er i klubberne.

Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med alt hvad der foregår mellem Morten og Miss Black, hvis altså bare Morten var så klog og holde det adskilt fra børnene, men det gør han ikke. Børnene er med i alt for meget når de er hos ham. Fx kan de være ude i flere timer om aftenen og stalke Miss Black når hun er på arbejde på bordellet, fordi Morten under dække, af at han vil passe på hende, kører rundt og holder øje med om der er biler i nærheden han ikke kender. Børnene fortæller at så sidder de i bilen og holder øje, og ind imellem kører de lidt frem og så kører de i skjul igen. Alt hvad de iøvrigt foretager sig med børnene, foregår med Slaven Preben på slæb, hvilket har påvirket Ida i en retning, så hun er begyndt at behandle ham som slave også, fordi Miss Black gør det. Not okay! Derudover bliver børnene passet stort set hver fredag han har dem, fordi de skal i klubben og afholde et eller andet gangbang setup. Andre gange passer Slaven dem, hvis Morten og Miss Black lige skal noget. Jeg indrømmer – jeg er flejnet en enkelt gang eller to over at Morten lader en mand med ekstreme seksuelle tendenser være alene med børnene… Han påstår han aldrig ville gøre børnene noget, og hvis han gjorde, så ville han fortryde det for altid – forstået på den måde at så ville Morten straffe ham personligt. Jamen hvis du allerede tænker at HVIS han gjorde noget…? Så har du haft tvivlen Morten! Og en ting er at han vil straffe ham, men hvad nytter det, hvis barnet først er blevet misbrugt…?

I et af Mortens og mit skænderier, blev jeg SÅ tosset på ham, så istedet for at kalde Miss Black og Slaven ved deres navn, omtalte jeg dem som luderen og slaven. Det resulterede ret hurtigt i trusler på mit liv fra Mortens side. Det er så ikke første gang jeg har fået sådan nogle trusler fra ham, så jeg talte bare videre og spurgte ham, om hun da ikke var luder? Til sidst måtte han indrømme at det havde hun været, men hun arbejdede ikke som det mere….Nu arbejder hun i en sexshop inde i kbh. Wow – ja! det er selvfølgelig fuldstændig ovre i en anden boldgade. Og iøvrigt var luderen og slavens forhold ikke længere et seksuelt forhold hvor hun fik penge for at piske og kneppe ham, nu blev han omtalt som Onkel Preben. Jamen hvor fantastisknu er jeg da meget mere rolig over dit valg af omgangskreds. Skulle vi ikke også lige spørge luderen om ikke hendes næste profession skulle være karrierevejleder?!’ 

ARHMEN ALTSÅ!!

Mit liv nogle gange… kunne det ikke bare være fuldstændig røvsygt…bare lidt…bare en gang imellem… årh jeg gad det godt!

 

 

 

5 comments on “And in other news”

    • Han hedder faktisk Preben i virkeligheden – jeg kunne ikke komme på et navn selv der var lige så upassende som slave navn end hans eget 😳
      I sexklubben hedder han noget i stil med Miss Blacks mistress 😄

  1. Helt ærlig… Det der din ex. laver er sgu lige til en underretning!
    At dine børn er begyndt at behandle slaven som en slave er da så bekymrende og at de er med ude og holde øje med Mortens “kæreste” er altså også total misforstået af ham!
    Havde du siddet og fortalt mig den historie i en psykiatrisk modtagelse (hvor jeg arbejder som læge) havde jeg ikke tøvet med at lave en underretning, da jeg ville være meget bekymret over den måde Morten håndtere sit samvær med børnene på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *