Jeg har et problem! …eller har sikkert mange flere end eet hvis jeg tænker over det. Men aktuelt er problemet, at jeg simpelthen ikke kan gå ordentlig tid i seng så snart jeg er alene hjemme om aftenen. Det er sjovt nok aldrig så svært at gå tidligt i seng, når A og jeg er sammen. Nogle gange fordi han beordrer mig i seng, fordi han kender mig godt nok til at vide jeg ellers sidder op det halve af natten, og andre gange fordi sexen trækker mig med derind – og der medfølger selvfølgelig en naturlig træthed bagefter, som afholder mig fra at stå op igen for at have alenetid mens alle andre sover.

Det er det der alenetid når børnene (og A) er lagt om aftenen som jeg slet ikke kan få nok af. For mig betyder alenetid simple ting som at jeg selv bestemmer hvad der kører i tv, at jeg kan sidde med computeren, tlf, Ipad’en, en bog eller whatever, bare der ikke er nogen der forventer noget af mig, eller har kommentarer til fjernsynet, computeren eller i det hele taget bare larmer ved at trække vejret ved siden af mig. (ja det lyder lidt drabeligt, men A har noget medfødt halløj med næsen, som for det første gør at han ikke har nogen lugtesans, og for det andet, at han trækker vejret halvt gennem næsen og halvt gennem munden – og det kan åbenbart ikke gøres lydløst) Klokken kan derfor snildt snige sig op på 1-2 om natten inden jeg får taget mig sammen til at gå i seng. Jeg begynder måske at gøre optakt til det ved 00:30 tiden, men så er det jeg har glemt at hænge vasketøjet op, gået tur med Birthe, smurt madpakker og hvad der ellers måtte være, som jeg gætter på normale mennesker får ordnet før kl 21 om aftenen.

Det værste er så næste morgen når vækkeuret ringer 5:30 – der er jeg ret så stor fan af snooze knappen – og ender altid med at stresse rundt fordi jeg aftenen forinden tænkte jeg kunne komme op med det samme vækkeuret ringer og få smurt madpakkerne dér i stedet. Det kan jeg aldrig!

Til aften havde jeg lovet mig selv at jeg skulle ligge i min seng senest kl 23… det er 25 min siden og jeg mangler igen alle de ovenstående ting. Jeg har altid en plan om et tidspunkt jeg vil i seng på, men når tiden nærmer sig, er jeg aldrig klar fordi jeg ikke er færdig med min alenetid, og så bliver tidspunktet selvfølgelig bare udsat en time…og måske en time mere når den time så også på magisk vis er forsvundet alt for hurtigt.

Af ren nysgerrighed –

Hvornår har I andre jeres alenetid og hvor meget prioriterer I den?

 

5 comments on “Alenetid”

  1. Har det på PRÆCIS samme måde. Der er noget magisk over de skønne nattetimer. For mit vedkommende er det fordi, jeg er højsensitiv, så det med, at der bliver lukket ned for lys og lyde, gør mig rolig. Ja, af samme årsag ligger jeg lige nu og kommenterer på din blog, når jeg burde sove 😉 Men jeg fungerer altså bedst om natten. Hvilket er noget skod, når resten af samfundet forventer, man står tidligt op og fungerer om morgenen… :S

    • Magiske nattetimer – det udtryk er hermed adopteret! For du har helt ret – det er de 😀
      Og ja desværre harmonerer det overhovedet ikke med resten af verdenen – jeg skal fx stadig op kl 5:30 i morgen…øh i dag … arh crap altså ;D

  2. Alene tid er bare et must!
    Nu har jeg heldigvis skiftende arbejdstider, så jeg får masser af alene tid.
    Men før var det svært, min mand ved heldigvis hvor meget jeg har behov for det, så jeg kunne sagtens sige til ham, at nu læste jeg og han skulle ikke forstyrre:D

    • Ja det er sindssygt vigtig! Dejligt du har en mand der forstår det – så får han jo også lidt alenetid samtidig 😉 Jeg arbejder heldigvis også skiftende arbejdstider, ville dø i et 8-16 job!

Skriv et svar til Singlehviskeren Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *