Så jeg sidder i bilen med Ida, vi er på vej retur i sommerhuset efter at have holdt fødselsdag for hende og en klasseveninde i en svømmehal for alle deres pigeklassekammerater. Det gik ud over al forventning! For filan hvor er det nemt med sådan nogle 9-10 årige piger. Det hed sig i øvrigt at det var 9½ års fødselsdag, fordi begge piger har fødselsdag i sommerferien, og det ikke lige har passet at holde det i starten af skoleåret, og når man så kommer til at sige i sommerferien, at vi da bare holder 9½ års fødselsdag og inderst inde krydser fingrer for at pigen glemmer det, så må man jo desværre holde ord, når det så viser sig at hun selvfølgelig ikke bare sådan lige har glemt det – nogle gange føles det berettiget at ønske andre lidt AlzheimerLight. Thank God for at det så bare gik som smurt – det endte faktisk med at den anden mor og jeg skvadrede mere end vi overhovedet talte med tøserne – det kan godt anbefales at holde børnefødselsdag i en svømmehal!

Nå, men for at komme tilbage til tiden i bilen. Vi sidder og snakker og pludselig siger Ida at hun har fået en rokketand – det er et stykke tid siden hun egentlig sidst har haft en rokketand…det er vel nok omkring den tid lige inden Morten og jeg gik fra hinanden.

I forbindelse med rokketanden kommer jeg pludselig til at tænke på Mortens mor, Kirsten. Hun er sådan en lidt speciel kvinde, førtidspensionist fordi hun ikke gider arbejde og så har hun en læge der er ligeglad og bare udskriver de ting hun gerne vil have. Hun er det man oprigtigt kalder en hypokonder. Hvis man i tlf siger at en af ungerne virker til at fejle et eller andet – vupti, så har hun helt sikkert opsnappet præcis det samme næste dag – også uden at have været i kontakt med ungen. Hun er gift med Per for anden gang. De havde lige en pause på 10 år fordi hun opdagede at han rendte rundt i hendes tøj når hun ikke var hjemme 😉

Imellem tiden nåede hun at få yderligere 2 børn med en anden mand, foruden de 3 hun allerede havde med sin første mand. Per er ikke far til nogen af dem. Morten er nr 2 i den søskendeflok på 5. (hold tungen lige i munden her;)

Faren til de to sidste drenge havde nogle ret så uheldige tendenser ift små piger, nemlig Mortens to biologiske søstre – alt sammen hemmeligholdt indtil en af søstrene fortæller mig om det på en McDonalds en dag vi er ude og spise med vores børn. Nøj for et ramaskrig den bølge medførte. De to mindre drengesøskende måtte selvfølgelig ikke vide hvad deres far havde gjort og at han også havde inviteret sine venner med dengang…

Mortens mor benægtede selvfølgelig ethvert kendskab til det hele, da hun 20 år senere blev konfronteret med det. De to mindstes far døde i øvrigt for mange år siden i en ulykke oppe i Sverige, hvor han boede med den ældste af de to drenge. Men nogle af de venner han dengang havde inviteret med – de levede stadig og fik da også et fint besøg af Morten og hans kammerat… og en boltsaks.

Mortens mor er som sagt lidt speciel. Med alle de børn hun selv har produceret er det selvfølgelig efterhånden også løbet op med antallet af børnebørn – hele 9 styks nu. Og for så at vende tilbage til min oprindelig tanke omkring hende – og Ida’s rokketand..

Så var det jeg kom i tanke om, at hun faktisk ret mange gange ytrede ønske om at overtage alle de der børnebørns mælketænder, når nu tandfeen havde været der. Jeg syntes det var lidt mærkeligt og spurgte: ‘hvad skal du med dem – de er jo rimelig ulækre med blodrester osv på?’

Kirsten: ‘Jo, jamen jeg vil så gerne have alle mine børnebørns mælketænder, for så kan jeg få dem forsølvet og få lavet en halskæde ud af dem’

Altså jeg kan forstå folk der har fundet en stor hajtand og synes den er fed i en halskæde – den behøver ikke engang at være forsølvet! But come on – en halskæde af mælketænder??!  Føj for helvede!

Hun fik dem selvfølgelig ikke…! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *