Foregik hjemme hos mig. Første var børnene hjemme hos Morten og jeg smed ham hjem ved 2 tiden, efter sex x mange på sofaen, og da han begyndte at lægge an til at skulle snorke, så skubbede jeg til ham, og sagde han hellere måtte køre hjem.

Næste date, var børnene hjemme. Han kom efter de var faldet i søvn og havde selv stillet klausulen at han skulle sove her til kl 5, før han kørte…suk, hvor fik jeg sovet alt for lidt den nat – og desværre ikke pga sex overload. Denne gang havde jeg fundet ørepropper frem og lagt klar. Problemet med den løsning var, at jeg jo så heller ikke ville kunne høre hvis børnene pludselig stod i rummet, og er der noget jeg ikke er klar til, så er det at børnene skal involveres i mit datingliv. Jeg tog chancen og tog ørepropperne i – var simpelthen nødt til at få noget søvn! Der var heldigvis ingen der vågnede den nat.

Byggelederen har nu et meget sødt træk, hvis bare man lige kunne se bort fra hans snorken. For hver gang jeg prøver at komme bare lidt væk fra larmen, så registrerer han at jeg flytter på mig, vågner i et nanosekund hvorefter han knuger mig endnu tættere ind til sig, for så at falde i søvn igen lige så hurtigt som han vågnede. (gerne med sin mund lige ved mit øre) Fuldstændig ligesom at trykke tænd og sluk på en kontakt.

Så er jeg desværre også begyndt at bide mærke i, at vores snak ikke indeholder særlig meget spændende…det er svært at fordybe sig sådan rigtig i noget. Jeg savner lidt at han brænder for noget, et eller andet hvor man kan mærke entusiasmen når han fortæller om det…han har dog en fantastisk humor, som jeg er helt vild med! Men det generer mig en del, at kommunikationen ikke når videre end til; hvad laver du idag?

Sååå jeg er vist nok kommet til at indlede mig med endnu en yngre mand på Tinder. Skal dog lige siges, at vi ikke har mødt hinanden endnu…men skrivekemien er bestemt ikke til at tage fejl af! Ham her er lige blevet 33, er selvstændig coach og personlig træner…og har naturligvis en krop med OMG effekt.

Så.. deeeeet….

4 comments on “3. og 4. date med Byggelederen”

  1. Uanset hvordan det så end spænder af med ham Byggelederen, så bed ham lige gå til sin læge og få en henvisning til søvnapnø-udredning. Jeg har arbejdet på området (og har sgu også selv en mand med søvnapnø) – og om end det ikke nødvendigvis er det mest sexede i verden at sove ved siden af noget fra en lavbudget Darth Vader-film, så opvejer det klart de sundhedsricisi (og den højlydte snorken), der er forbundet med søvnapnø.
    Så gør ham lige den tjeneste, ik’? 😉

    • Fantastisk beskrivelse med Darth Vader! Og meget rammende 😄
      jeg har prøvet at fortælle ham at han burde gå til sin læge – men lige der blev han meget mand og skulle bestemt ikke udredes hvis han risikerede at skulle sove med sådan en apnømaske 🙄 og jeg har vist ikke helt en position hvor jeg kan kræve at han SKAL gøre det…

  2. Med al den mandlige opmærksomhed du får, burde du næsten holde foredrag om, hvordan man scorer mænd! Elsker at læse med, og hvor jeg dog indimellem misunder dig med alle de eskapader, du har. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *