Imorgen skal jeg løbe Nordic Race inde på Amager Strandpark sammen med 10 kvindelige kollegaer. Og sammen med kollega T har vi trænet op til dette løb gennem de sidste 3 mdr. Som de eneste på holdet med en målrettet træning til præcis det her løb. For dem som ikke ved hvad det er, så er det 5 km løb i sand med ca 30 forhindringer/udfordringer undervejs. Lidt ligesom en militær forhindringsbane.

Så gennem de sidste 3 mdr har min træning flyttet fuldstændig fokus fra styrketræning til forskellige former for klatretræning. Jeg kan nu både gå i armgang, svinge mig som en abe i ringe, lave kolbøtter ud over netvægge i 4-5 meters højde, (hvilket er ret stort eftersom jeg lider pænt meget af højdeskræk), og så kan jeg klatre lodret op i et torv, hvilket jeg især øvede ekstra igår. Og gæt hvem der nu mangler hud på undersiden af højre hånd!

Arhmen altså, hvor flot er det lige at skade sig selv lige før løbet.

Men derudover har jeg faktisk også småskadet min venstre skulder og albue, samt højre knæ har fået en mærkelig hård øm bule på knæskallen og så ligner jeg konsekvent et voldsoffer pga alle de blå mærker den form for træning giver.

Men stoppe med det – hell no! Indse jeg snart bliver 40 og måske burde erkende det er en leg for 20 årige, not gonna happen – for aldrig har jeg syntes træning var sjovere, og den sejrs følelse det giver når man har fået rykket sine grænser er helt euforisk. Er høj på lykke hver gang noget nyt er lykkedes.

Så send mig gerne en ‘Pøjpøj’ tanke imorgen ved 12 tiden, og kryds fingrer for jeg ikke får alt for mange (og flere) skader undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *