NU må det altså høre op! 

Så der burde være en grænse for hvor ofte man bliver syg! 

Er havnet i en sygeseng igen …suk! Jeg håber ikke det kommer til at være standarden fremover bare fordi kroppen bliver ældre ?

Denne gang er det pga svimmelhed og pludseligt skarpe smertejag i venstre side af mit hoved. 

Kan godt afsløre at sådan en tilstand alligevel får tankerne til at vandre. For hvad fanden foregår der deroppe på øverste etage?! For man kan jo ikke rigtig ta’ og føle på det, lige som man kan med en brækket arm eller ben – eller en diskus prolabs, som var årsagen til min sidste indlæggelse for under et år siden. 

Blev MR skannet igår og da lægen kommer og fortæller mig at der heldigvis ikke er noget akut galt bliver jeg naturligvis enormt lettet…lige indtil han tilføjer; MEN! Vi fandt noget yderst spændende i venstre side, svarende til der hvor du har ondt. 

1000 tanker fløj gennem mit hoved på de få sekunder det tog ham at færdiggøre sætningen. Det viser sig så at der er konflikt mellem nogle kar og en nerve. Karene trykker åbenbart på nerven og dermed udløser de voldsomme smerter i mit hoved. 

Tilstanden er åbenbart meget atypisk taget min alder i betragtning og området jeg har ondt i. Lægen prøvede ihærdigt at begrænse sin begejstring for det unikke fund, men det var ikke svært at se, at han lignede en der havde fundet guld for enden af regnbuen. Neurolog nørderi på højt plan. 

Så jeg er nu opstartet i noget nervemedicin og skal så følges tæt det næste stykke tid. 

Glæder mig SÅ meget til at komme hjem senere idag ! 

Det er faktisk langt federe at være sygeplejersken i hvid kittel end patienten i alt for stort hvidt mormor patient tøj – si’r det bare 😊 

SMUKFEST and some other news

Det er sgu et lidt dårligt år for mig og bloggen. Jeg ved ikke helt hvor tiden bliver af.

Jeg prøver lige at lave en opsummering på august.

31. juli: Chefen droppes efter 6 mdr.

1.august: Ida blev 11 år. I dag fangede jeg hende i, at flirte med teenagedrenge nede i det lokale indkøbscenter… jeg frygter lidt hun ender med at blive lige som sin mor – alt for flirtende for sit eget bedste.

3-7. august: Skanderborg Festival. Aldrig har jeg givet den så meget gas til den festival, som i år. Måske jeg lige havde noget indestængt der skulle ud efter hele affæren med Chefen. Var afsted med Louise, hendes storesøster og storesøsters veninde og mand + en ven. Samme Camp, samme mennesker de sidste 4 år.

Den første aften kyssede jeg med den sødeste mand, med de lækreste læber jeg længe har kysset på. Så ham ikke igen siden. Senere den aften kyssede jeg så med Nutella-pusheren – jeg har ingen anelse om, om det var godt eller skidt, men jeg kan tydeligt huske at min cowboyskjorte, hvor jeg kun havde en bh indenunder, fik jeg på en eller anden måde en fuldstændig sindssyg idé om, at den da lige skulle knappes op, så manden kunne se lidt mere af mig. 2 min senere er jeg på vej videre ud for at finde Louise, opdager at jeg inde for samme tidsrum har mistet min tlf. Zigzagger tilbage til teltet og vågner senere ved at Louise kaster sig ind på mig og hulkende siger at hun troede der var sket mig noget. Hun havde iøvrigt også mistet sin tlf, men fundet den igen. Næste morgen, som min bevidsthed begynder at komme mere og mere tilbage, ryger mine hænder også flere og flere gange op foran mit ansigt med tilhørende udbrud som ‘aj shit – det gjorde jeg bare ikke’.  Nutella-pusheren hjælper mig med at finde min tlf og kysser mig da jeg skal til at gå tilbage til campen igen… Han tror tydeligvis at aftenens kysseri betyder at det da er noget vi skal fortsætte med. Tarvelige mig.

Fredag tænker Louise og jeg at vi da skal ryge en joint – det har vi selvfølgelig ikke gjort siden 1995, og spørger derfor vores ene nabo om lån af lighter. Han ender med at joine os om jointen. Han er Journalist. Og vi får hurtigt konstateret at der vist er mere cigaret over den joint. Effekten udebliver ihvertfald. Han ender så med at feste sammen med os resten af aftenen. Og ham ender jeg også med at kysse med…og liste ind i hans telt da vi kommer tilbage til campen. Journalisten er hurtig på hænderne da først jeg ligger ved siden af ham. Og jeg må give ham credit – manden er et naturtalent med sine fingrer. Vi knalder ikke, vi er alt for stive til det begge to, og jeg har egentlig heller ikke lyst, i et telt, på skanderborg. Men hænderne vandrer og det er mega hyggeligt. Jeg lister tilbage i mit telt ved 4 tiden.

Lørdag tager Louise hjem, der kan hun ikke mere. Jeg har til gengæld aftalt at feste videre med Natalie og hendes bror. Da jeg møder dem foran bøgescenen går der heller ikke længe før jeg ender med at kysse med hendes bror. Vil godt lige have lov at sige at jeg faktisk havde prøvet at undgå den. Han er jo Natalies bror. Men han hiver fat i mig og kysser mig, og det er rigtig dejligt. Og så sker der ikke rigtig mere på den konto resten af aftenen. Til gengæld, så er den jeg har kysset mest med på den festival, faktisk Natalie. Vi har råsnavet 100 gange til stor underholdning for os selv. Og en hulens masse mænd, der uden tvivl havde en masse fantasier om at være tilskuer til to kvinder der er sammen. Så mødte vi A… Som ikke kunne forstå at jeg ikke ville være sammen med ham. Så på trods af mine mange nej’er, så påtvang han sigselv fysisk ved at fastholde mig indtil jeg havde kysset ham. Han fik et tantekys og så stak jeg af i mængden. Og mødtes med Journalisten. Vi fester lidt til Suspekt og bliver enige om at smutte tilbage til teltene. Men lige inden jeg skal til at snige mig ind i Journalistens telt den aften, kommer resten af Campen også hjem, dvs veninden og kæresten og dennes ven. Mændene er spritstive og jeg lader som om jeg er på vej i seng i mit eget telt. Pludselig kommer kæresten og sætter sig i døråbningen. Der er noget han gerne vil sige til mig, men han ville egentlig helst sige det når han var ædru. Noget han har ville sige de sidste 3 dage. Veninden, hans kæreste, er lige kravlet ind i deres telt lige skråt over for mit. Men kæresten kan selvfølgelig ikke vente til han er ædru og fortæller mig så, at han er ret tændt på mig… Jeg kigger på ham og siger: ‘gå over i dit telt til din kæreste’. Hvilket han skynder sig at gøre. Jeg er rystet! Hvad nu hvis kæresten i teltet har hørt ham – sådan nogle telte er jo ikke ligefrem kendt for at være lydtætte.

Nå, endte ovre i Journalistens telt da der var faldet ro i lejren – og denne gang var vi knap så stive. Vi knaldede stadig ikke, for Journalisten ville egentlig helst bare lege med mig med sine hænder og tunge, passede mig fint – sikke et talent. Manden fik mig til at komme uden at det virkede som om det krævede noget af ham. Og så tænker jeg tilbage på Chefen, som ikke har haft den fjerneste fornemmelse af hvad der skulle til for at han ikke altid kun, var den eneste der blev færdig når vi havde sex. 6 mdr uden en eneste orgasme sammen med ham, udover de 3 jeg gav mig selv når han var færdig.

Søndag morgen. Veninden virker noget stram i masken. Mon hun alligevel hørte hvad hendes kæreste sagde til mig om natten… da hun går på toilettet, siger kæresten til mig at han var glad for min måde at håndtere ham på, da han havde sagt det der om natten. Han mente det dog stadig. Jeg sagde at jeg ikke håbede hun havde hørt det, der var ingen grund til hun skulle være ked af det. Han overvejede selv at fortælle hende det, for ikke at lyve overfor hende… Jeg aner ikke om han gjorde det eller ej… men jeg var helt sikkert ikke hendes favoritperson den sidste dag… spændende om vi skal ligge i camp sammen til næste år.

Mødtes med A for at redde trådene ud, hvilket gik fint og egentlig var ganske hyggeligt og føltes meget normalt at hænge ud med ham. Manden har så efterfølgende udmeldt at han er på en enmandsmission mhp at få mig tilbage. Om det så skal tage ham 10 år, så VED han bare at vi bliver kærester igen… suk…

10.august er jeg nogenlunde ved at være ovenpå efter Smukfest.

11.august bliver jeg nedlagt af den sindssygeste halsbetændelse. Piv.

17. august er jeg direkte årsag til at Mortens on/off kæreste gennem 4 år, vælger at flytte fra ham, igen. Pludselig indser hun at hun faktisk ikke kan leve med at jeg eksisterer. Når man som kvinde (eller mand) vælger en kæreste som har børn med en anden, så er det mig en gåde, at hun har bildt sig selv ind, at jeg på en eller anden måde forsvandt.

20. august er jeg i nattevagt og midt på vagten tikker en besked ind fra Tobias – han kan ikke sove. Han er åbenbart blevet klar over at han er ved at være klar til en kæreste… og han håbede på at jeg gerne ville være det, altså hans kæreste. Det er jeg hverken klar til, hverken med ham eller nogen anden.

Derefter er resten af måneden gået med børn, arbejde og at være soccermom 4 ud af 7 dage om ugen – føler mit andet hjem efterhånden foregår på et stadion.

Journalisten har add’et mig på samtlige sociale platforme jeg er på og vil vildt gerne ses igen, men da jeg blev bevidst om at der eksisterede en kæreste gennem 15 år og to små drenge børn, så tænker jeg egentlig at jeg bare holder det til ‘hvad der sker på skanderborg, blir på skanderborg’. Gudetalent eller ej. Jeg skal aldrig være nogens elskerinde.

 

Så har jeg lavet et løfte til mig selv, eftersom jeg egentlig har en ret klar følelse i min krop af, at jeg faktisk ikke har mere at give af til nogen mand. Jeg skal prøve noget nyt!!

Ikke flere mænd resten af 2016….

Når man når sin grænse

Så her i uge 30 havde hverken Chefen eller jeg nogle børn hjemme fordi de var på ferie hos deres respektive anden forælder. Hvilket endte i, at vi fik set hinanden stort set hver dag i den uge. Det var mega hyggeligt! Og jeg havde nok en lille forventning om, at manden forhåbentlig snart ville åbne munden og fortælle mig bare et eller andet om, hvad han egentlig gik og tænkte om han og jeg…os. Det skete ikke. Vi har ikke talt om noget som helst vedrørende hvad han og jeg er, siden dengang han var ved at droppe mig for fake-mig på Dating.dk. Men vi har hygget os, grint en hel del og det har været ukompliceret og lækkert.

Men jeg kunne godt mærke jeg begyndte at trænge til bare en lille smule mere. Ikke noget offentligt på facebook eller introduktion af familie og venner, (selvom alle i hans familie og omgangskreds udemærket godt vidste hvem jeg var) men jeg gad virkelig VIRKELIG gerne at manden ikke fik ticks hver gang vi kom lidt for tæt på hinanden ude i offentligheden. Jeg ville bare gerne kunne holde ham i hånden når vi gik til og fra en restaurant eller var i biffen. Jeg begyndte desperat at holde fast i de små berøringer han ‘tilfældigvis’ alligevel viste mig når vi var ude. Helt åndssvagt!

Så da vi nåede til lørdag formiddag skulle Chefen til polterabend og spørger om jeg gider køre ham der hen hvor han skal mødes med alle de andre. Straks tænkte jeg at det godt nok blev spændende hvordan han havde tænkt sig at tackle den konfrontation. Så da jeg kørte bilen front ind foran en hel gruppe af mænd, der alle stirrede direkte ind i bilen, siger Chefen anstrengt og halvtgrinende til mig: ‘du kan godt se jeg har virkelig svært ved at kysse dig farvel lige nu ikk?’ i et par sekunder er han helt desperat og prøver på ‘bedste’ Deadpool (the movie) maner at give mig en high-five, som jeg ikke møder. Han kysser mig hurtigere end nogensinde og flyver ud af bilen og jeg skynder mig at køre væk.

30 sekunder senere får jeg den første undskyldning fra ham. Jeg svarer ikke. Han forsøger desperat at få mig til at afsløre om jeg er rasende. 3 timer senere svarer jeg ham fast besluttet på, at manden er nødt til at give mig noget jeg kan bruge til noget, ellers må det slutte. Vi skriver lidt sammen i løbet af aftenen og natten. Han skriver han tænker på mig hele tiden. Jeg skriver at jeg gerne vil ham, men hvis han vil have mig, så skal han ud af busken nu. Han drikker sig i hegnet – hvilket han normalt aldrig gør. Og jeg prøver at holde fokus på den patient jeg passer den nat.

Vi snakker sammen næste dag. Han kan ikke forklare hvad det er der kolliderer i hans hoved når vi er ude og hvorfor han ikke bare kan holde mig i hånden eller kysse mig, for det er ikke fordi han ikke har lyst. Jeg siger til ham, at det nok handler om, at han ikke er klar og/eller at jeg ikke er den rette. At jeg ikke har mere at sige til ham og i det jeg siger til ham at nu lægger jeg på, siger manden kraftstejlme at jeg er dejlig.  Jeg lader bemærkningen hænge i luften, inden jeg lægger på uden at kommentere yderligere.

Vi er stadig venner på fb og han liker alt jeg lægger op.

Det har taget mig til nu – dvs ca 10 dages tid, ikke konstant at tjekke hvor meget han er online derinde. Jeg har slettet min profil på sexklubben – for jeg ville da først blive fuldstændig sindssyg hvis jeg kunne tjekke at han pludselig begyndte at være enormt meget online derinde – den ville sgu ramme mig hårdt…

Derudover har jeg afreageret de sidste 5 dage af sidste uge, ved at kysse mig igennem Smukfest’s lækre mænd….og Natalie. Samtidig har det krævet en del, at undertrykke trangen til at skrive til ham og spørge om han da slet ikke savner mig…

Jeg savner ham… det er pisse irriterende!

 

Når udbetaling danmark pisser på min sukkermad

Jeg har idag råbt af en dame i telefonen fra Udbetaling Danmark. Er ikke helt så stolt, men hun fortjente det fandeme!

Det startede med at jeg i eftermiddag fik et brev i e-boks vedr. en sagsbehandling om at jeg ikke havde betalt pasning for mine børn og dermed blev trukket i børnepenge her den 20.juli. Det drejede sig om 410 kr – ikke alverden nej, men da jeg har i forvejen, de sidste 4 mdr, har fået breve fra udbetaling danmark om at jeg har tjent for meget, og de dermed har trukket mig i boligsikring i lige så lang tid, så var det her altså dråben. Især fordi det har føltes noget så uretfærdigt at de har trukket mig. For det der har gjort at jeg har tjent for meget var, i juni måned fordi jeg fik min 6. ferieuge udbetalt fordi jeg ikke havde brugt den – det sker så ikke i år. I maj måned var det fordi jeg fik feriegodtgørelse, den kan jeg vidst ikke rigtig ændre på i næste ferieår, og i marts/april var det ganske rigtigt fordi jeg havde arbejdet ekstra vagter. 3 ekstravagter for at være præcis. Og grunden til jeg ved det er præcis 3 vagter er fordi jeg normalt aldrig har overskud i mit meget pressede børnedeleordningsprogram, til at tage ekstra vagter. Men jeg fik mine børn passet og arbejdede ekstra … fordi en familie var ved at miste deres 13 årige datter, og hver gang de skulle forholde sig til et ukendt sygeplejerskeansigt, røg de så meget længere ned i deres krise, så jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til bare at gå hjem og holde weekend. Udbetaling Danmark er selvfølgelig pisse ligeglade med hvorfor jeg har arbejdet ekstra. Det er bare mig, der synes det er uretfærdigt, at jeg som det mindste ikke kan få lov at tjene det ekstra, når nu jeg prioriterede at være der for nogle andre på bekostning af mine egne børn. Penge er selvfølgelig ikke alt, de er bare rare at have, og jeg ville uden tvivl gøre præcis det samme for en anden familie, skulle jeg havne i samme situation igen på mit arbejde.

Nå men jeg ringer så til udbetaling danmark. Og set i bakspejlet burde jeg måske lige have trukket vejret en gang eller to, måske ovenikøbet løbet en lang tur, inden jeg tastede nummeret. For mit hjerte hamrede så hårdt i mit bryst i bar arrigskab, så jeg var klar til at råbe allerede i det der var en stemme i den anden ende. Jeg forklarer meget speedet, damen i den anden ende, hvad sagen drejer sig om og at jeg ikke kan forstå det, når nu der er blevet trukket til institution hver måned nærmest forevigt, at der nu pludselig er en sag, som jeg ikke er blevet inddraget i før nu. Damen i den anden ende kan oplyse mig om at hun ihvertfald kan se jeg mangler at betale 14 kr i marts og så er der et andet beløb her i juli…blablabla… WTF?!?

Jeg siger: hvordan kan det være at jeg mangler at betale når I selv trækker beløbet direkte ud af min konto via pbs.

Damen: ja det er jo nok fordi der så ikke har været nok

Mig: Hvad mener du, når du siger der ikke har været nok?

Damen (nedladende): Ja altså så har du nok ikke haft nok penge på kontoen

Mig (råbende): Når nu jeg fortæller dig at I selv trækker beløbet hver måned, gider du så godt forklare mig hvorfor jeg nu bliver trukket i mine børnepenge?! OG JEG HAR NOK PENGE PÅ KONTOEN!

Damen (råbende): Du skal ikke råbe af mig! Jeg stiller dig videre!

Mig (med puls 220): Hvad!! Hvorfor det?

………ventetone…. Så vender damen tilbage – hvilket hun må have hadet

Damen (med tydeligt sammenbidte tænder): Hende du skal snakke med er lige optaget.

Mig (stadig stiktosset og med puls 220): Hvorfor stiller du mig videre?

Damen: Så du kan få forklaret hvad der er sket. Du vil blive ringet op.

Samtalen slutter med et meget ophidset standard ‘tak’ og ligeledes sammenbidt ’selv tak’ fra damen.

Mit enorme problem med denne samtale er, at damen pr automatik gik ud fra at jeg var et socialt tilfælde uden penge på kontoen, og det var derfor jeg var blevet trukket i børnepenge. Hun ikke så meget som overvejede at undersøge nærmere hvad der var sket siden jeg havde fået sådan et brev. Og selvom jeg havde været et socialt tilfælde uden penge på kontoen, så skal man sgu stadig tale ordentligt til folk, som ringer ind for at få svar på ting som kun de ved noget om.

Jeg blev ringet op en time senere. Her var jeg faldet lidt til ro…og alligevel ikke helt. Det viste sig at efter de er gået over til at månedsberegne/efterberegne hvad folk skal have i støtte, så er der naturligvis gået ged i systemerne. Intet overraskende i det. Så i virkeligheden drejede det sig kun om de skide 14 kr, som de et eller andet sted har glemt at hæve børnenes institutions plads med fordi jeg har tjent for meget tilbage i første kvartal. Ergo – fejlen ligger hos dem. Hvilket bringer mig tilbage til damen. Hvis de i udbetaling danmark ved, at de pt døjer med forkerte udbetalings problemer hos en masse mennesker, for det fik jeg nemlig at vide under andet opkald, så forstår jeg slet ikke damens umiddelbare konklusion, at fejlen selvfølgelig lå hos mig.

Dame 2 fik forklaret hvorfor jeg havde råbt af hendes kollega, sagde desuden til hende at hun gerne måtte give Dame 1 en undskyldning (hvilket jeg bestemt ikke fik sagt med overbevisning i stemmen) og at hun samtidig gerne måtte fortælle hende, at hun nok fremover skulle overveje hendes måde at tiltale folk på.  Dame 2 gav mig ret i, at det var upassende og hun ville gå videre med det.

Her et par timer senere, er jeg stadig lidt oppe og køre over Dame 1 – hens dette indlæg, jeg var simpelthen nødt til at komme af med min vrede. Også fordi jeg nu skal til at forholde mig til min egen forudindtagethed om, at folk der sidder i kommuner og fx udbetaling danmark, er magtsyge mennesker der nyder at kunne sidde på deres kontor og styre hvad folk får, eller ikke får, udbetalt. Jeg hader den følelse af, at man skal prøve at være venlig og beherske sig i tlf, hvis man vil have noget igennem sådan nogle steder, fordi ellers har de magten til at gøre alting meget mere besværligt for en.

Jeg var så helt uden selvbeherskelse i denne situation… spændende om jeg er blacklistet næste gang jeg har brug for at ringe til udbetaling danmark 😉

 

Jeg har syndet…

i min ferie…

  • jeg har lige spist de sidste Karen Wulff kager efter børnene er gået i seng. Imorgen når en af dem spørger hvor de sidste er blevet af, har jeg tænkt mig at sige, at det er en af de andre børn der har spist de sidste. Jeg ved de aldrig bliver sådan rigtig utilfredse, så længe det er en af deres egne, der har spist det sidste af noget godt – på den måde er det virkelig børnene mod de voksne, den voksne, herhjemme.
  • jeg drak nesquick kakao om aftenen mens vi var i sommerhus, skjult i et kaffekrus, selvom jeg sagde til ungerne at det kun var til morgenmaden. (til mit forsvar falder mit blodsukker altid voldsomt kl 22, og jeg kunne ikke spise mere af den jordbærtærte jeg havde lavet, uden det ville fremstå meget tydeligt for ungerne, hvem der snackede mest på den ferie)
  • jeg bildte min næsten 11 årige datter ind, at der var kaffe i min Gelatte Superior med karamel fra Baresso, på færgen hjem fra Jylland, for ellers ville jeg have hende hængende på nakken hele tiden, fordi hun altid vil smage min mad eller drikke. Og gerne flere gange. Det er vel tilladt som forældre at have bare lidt lækkert for sig selv, bare ind imellem, uden man skal dele med sine børn hele tiden? jaja jeg ved godt det er lidt selvmodsigende, taget de to første synder i betragtning – men forældre ved hvad jeg snakker om. Det handler om lovligheden af ejerskabet.
  • til gengæld har hun fået lov at smage min Mookai…adskillige gange.
  • jeg glemte at tømme fryseren i vores lejede sommerhus. Jeg fortalte selvfølgelig udlejningsstedet om de glemte ting, som de ville være så søde at fjerne. Men det nager mig stadig at jeg glemte den pose ærter, en pakke SunLolly og to pakker smør. Mad skal ikke gå til spilde, og slet ikke mad jeg har betalt for!
  • jeg fortalte til gengæld ikke udlejningsstedet, at jeg var kommet til at ramme en udendørslampe med min bil, da vi forlod huset. Min bil blev heldigvis ikke skadet, og jeg kunne ikke huske hvor skævt lampen havde stået inden… der er nok ingen der lægger mærke til noget…
  • jeg var så liderlig den ene morgen i sommerhuset, så jeg var nødt til at få lettet trykket so to speak under dynen 3 gange, mens Magnus (min mellemste) lå på gulvet og legede med Birthe. Hurra for at man som kvinde ikke har en kæmpe diller der skal bevæges op og ned under sådan en dyne. Knap så nemt at skjule. Mænd kan selvfølgelig bare gøre det i badet, i fred og ro… det trick har jeg desværre aldrig rigtig mestret.
  • i al skammelig hemmelighed, var jeg nervøs for at folk vi mødte i Skagen, og på turen frem og tilbage, troede at Ida’s veninde også var min datter… pigen ligner seriøst en forvokset hamster med forråd nok i kinderne til at overleve til næste sommer. Når ungerne skulle lave deres mest fjollede ansigter til et billede, var hendes at lave basun kinder (!) mixet med duckface mund. Hendes øjne forsvandt næsten helt, i den proces. Til hendes fordel vil jeg dog gerne fortælle at pigen har det mest smittende grin jeg længe har hørt.
  • jeg havde optimistisk planlagt at jeg skulle læse, og forhåbentlig skrive, en hel del på mit speciale om aftenen i Skagen… jeg har absolut INTET lavet. Overspringshandlinger er i fuldt flor for tiden.

nu også med spøgelser

Så jeg overlevede!! på trods af de åbenlyse tilstedeværende seriemordere alle forsamlet i Skagen, kun for at få ram på undertegnede.

Igår nat var jeg dog smartere! Der gik jeg i seng før det blev mørkt. Og shit en forskel på panikniveauet! Altså jeg tjekkede selvfølgelig stadig alle de gængse steder for eventuelle uindbudte gæster, men med langt mere ro i sindet. Bag sofaen, under sengene, i skabene, bag gardinerne og bag bruseforhænget, som sjovt nok er det der er allermest skræmmende! Altså hvorfor er det det overhovedet var trukket for? – jeg kan ikke huske det, men det gav sikkert god mening da jeg gjorde det i dagslys. Dumtdumtdumt kl 24 her til aften.

For i aften besluttede jeg mig så for at farve hår. Jeg har den sidste måneds tid været eksperimenterende og er blevet farvet blond. Jeg er normalt mørkhåret. Farvet mørkt dog, fordi efter Morten og jeg gik fra hinanden eksploderede antallet af grå hår på mit hoved, og jeg måtte opgive at følge med med pincetten, og eftersom jeg overhovedet ikke er klar på at se ældre ud end jeg er, så har jeg siden da farvet mit hår til den nærmeste farve af min egen hårfarve. (altså I ved – præ silverfox looket)

Nå, men det blonde fungerede ikke rigtig for mig. Jeg følte mig ikke rigtig ‘hjemme i mig selv’. På trods af, at jeg har været det masser af gange før, så er det som om det bare ikke rigtig passer til mig længere. Måske det alligevel har noget med alderen at gøre…men det taler vi selvfølgelig ikke højt om. Så mens jeg havde Natalie i røret gik jeg kækt i gang med hårfarvningen, uden at skæve til klokken. Så da det var klar til at blive skyllet ud og jeg havde lagt på med Natalie, ja så var det jo blevet mørkt uden for. Og så er vi straks tilbage til de åndsvage seriemordere igen.

Panikniveau på en skala fra 1-10, så er jeg nok på en 7’er til aften, da jeg gør klar til at gå i bad.

Men ikke nok med det, så mens jeg står i badet, med lukket dør, så trækker badeforhænget sig pludselig, og meget hurtigt, ind ad mod mig. Jeg bliver så forskrækket, så jeg flår det til side for at se om der er kommet nogen ind i badeværelset uden jeg har hørt det. Det er der ikke. Var der nogen der sagde spøgelser???

Panikniveau 10+ !!

Arhmen altså! Selvom det har været en fantastisk uge her i Skagen, så er jeg faktisk begyndt at tænke det nok er meget godt vi vender næsen hjemad imorgen eftermiddag, for lige nu mangler det da bare at det også bliver fuldmåne…

En ren gyser………

Så sidder i Skagen i et semi stort sommerhus med fire sovende unger i den anden ende af huset. Lige nu regner det – hvilket jeg synes er monster hyggeligt at sidde og lytte til.

Hvad jeg til gengæld ikke synes er så hyggeligt er det der med at være alene voksen (kvinde) efter mørkets frembrud, i et fremmed sommerhus. Jeg har lige luftet Birthe mens det stadig var en lille smule lyst og efterfølgende har jeg så gennemgået hele huset for boogiemænd. Altså jeg taler om, at jeg har ligget på gulvet og gloet ind under samtlige senge, kigget i alle skabe, hvor et menneske ville kunne presse sig ind, rullet samtlige gardiner for, med undtagelse af køkkenvinduet, fordi dem der har huset, af fuldstændig utilgivelige og uforklarlige årsager! har valgt ikke at sætte gardiner op der! Arhmen har de da ingen forståelse for den panik der kan udspille sig når man har et vindue man ikke kan lukke af for. Seriemordere kan jo stå og observere samtlige mine moves uden jeg har den fjerneste mulighed for at se at han står og holder øje med mig.

Derudover så hjælper det heller ikke at grunden til det her sommerhus er på 3300 m2 og efter adskillige ture med Birthe, har jeg hurtigt afkodet at det vist nok egentlig er gennemsnits størrelsen for sommerhusgrunde heroppe. Så det der med at skrige efter hjælp, skulle den der seriemorder dukke op og banke på køkkenvinduet med en allerede blodindsmurt jægerkniv, vil utvivlsomt være fuldstændig omsonst. Og at løbe efter hjælp vil med garanti også resultere i, at han indhenter mig ved at gribe mig om mine ankler samtidig med han lige skærer min achillessene over så jeg ikke kan løbe videre.

Ja, og så er løbet jo ligesom kørt ikk!! Den del er vi jo alle sammen godt klar over.

Og eftersom Danmark jo nærmest er verdenskendt for antallet af seriemordere on the loose, så ser jeg mig nok nødsaget til at ligge mig i sengerevnen mellem min to drenge i nat…

…just in case…

%d bloggers like this: