Smukfest 2017 !! 

Ja man kan jo godt blive en lille smule stresset, når man sidder på sit arbejde og venter i kø til Smukfest 2017 billetter. Jeg blir SÅ træt hvis de bliver udsolgt inden jeg har fået nogen! 


Og jeg bliver ekstra træt hvis jeg kommer igennem og kan få lov at købe billetter og de (mit arbejde) så vælger at komme og forstyrre mig med min patient, bare fordi de er blevet færdig med at operere hende… (Sort humor kan forekomme!) 

Min OCD kan til gengæld rigtig godt lide det fine lige antal mennesker der er i kø foran mig på nuværende tidspunkt. 

Iøvrigt synes jeg billetterne stiger i pris hvert år – gad vide om ikke folk har en grænse for hvor meget de har lyst til at betale for sådan en forlænget weekend i en skov…? 

Jeg har ikke helt selv tænkt over min egen grænse, men på den anden side af 2500 kr så synes jeg måske jeg vil begynde at overveje om tømmermændene virkelig er pengene værd. Plus vi jo også skal have et telt – 1000 kr oveni. Og vi skal selvfælgelig også lige derover fra Sjælland …

Det kan jo næsten betale en miniferie, hvis jeg undlod at tage derover… 

Og så igen – der er bare virkelig ikke noget som Smukfest. Stemningen, alle de glade mennesker, musikken, hyggen imellem teltene (og måske inde i teltene …). Der er virkelig ikke noget der kan slå den følelse det giver, når man er midt i den skov og musikken spiller. 

Jeg håber snart jeg kommer igennem  (8650 før mig nu), og krydser fingrer for at Morten gider bytte weekend og tage børnene når vi når til uge 32… 

Jeg skal fandeme med!! 

Noget om at teste sexlegetøj og en rabatkode

Jeg vil gerne lægge ud med en advarsel!!

ALERT!! ALERT!!

Dette indlæg er proppet med affiliate links …eller ihvertfald et par stykker.

Som jeg skrev om i forrige indlæg, så blev jeg kontaktet af denne her fyr fra en hjemmeside der sælger sexlegetøj og alt hvad du end måtte begære inde for den branche. Siden hedder www.winkwink.dk. Og jeg må indrømme at jeg synes det er en rigtig flot og æstetisk hjemmeside, især når man tænker på hvad de sælger. Normalt forbinder jeg sådan nogle sider med sorte og røde farver, som måske meget vel kan være fordi jeg er farvet af hvordan den verden har set ud dengang jeg var yngre. Men denne hjemmeside er eksklusiv, med nedtonede farver og samtlige headliners mit blik falder på, har jeg lyst til at klikke på og læse mere om.

For de sælger ikke kun legetøj, de har også et helt testpanel til at teste deres produkter og skrive personlige anmeldelser af de produkter de har testet. Og sådan noget synes jeg jo er interessant, for de giver et noget mere nuanceret perspektiv på et produkt end den korte beskrivelse der som regel er knyttet til som salgstale. For man kan jo lynhurtigt købe sig ludfattig i sexlegetøj, hvis man tænker man at man da lige skal have lidt af hvert.

Nå, fyren fra siden starter med at foreslå om jeg kunne teste noget bondage legetøj… hmm…jeg skriver tilbage at måske liiige det, er svært for mig at teste eftersom jeg er single og ikke tænker jeg vil hive en mand ind i mit liv med det solo formål at jeg skal lænkes eller bindes, eller han måske skal. Hvordan starter man lige sådan en samtale…? sådan noget handler jo også lidt om tillid…bare lidt, ihvertfald for mig.

Så jeg bevæger mig ind på kategorien sexlegetøj til kvinder og tænker straks meget forbløffet; FUCK – hvor er der meget! Og priserne spænder vidt. Men shit hvor er det mega flotte ting de har. Altså det der med at der bare er en hudfarvet dildo med sugekop i bunden i forskellige størrelser, den tid kan jeg vist roligt afsløre er passé.

Jeg aner faktisk ikke hvad jeg kunne tænke mig at teste – så jeg skriver til fyren, om ikke han bare kan bestemme for mig og vupti, så modtog jeg det her lille pink hjerte.


Først var jeg meget imponeret over den fine indpakning og personlige hilsen der medfulgte. Derudover havde de puttet kondomer og tatoveringer i. Jeg overvejede et split sekund at give sidstnævnte til Ida…og så nåede jeg alligevel lige at stoppe mig selv. Måske det i virkeligheden var lidt upassende til en 11-årig. Hjertet føles virkelig blødt at røre ved, og det lå godt i hånden, men det var sgu da lidt lille – altså hvad kan det overhovedet?! Og hvordan manøvrerer man overhovedet rundt med det i vådt føre? Okay der er en manual med…på 62 sider… som jeg selvfølgelig ikke læste…altså hvem læser nogensinde manualer?

Nå, men jeg kan vist godt afsløre at jeg blev pænt overrasket! For det første var det allerede opladet – klar til brug! Fantastisk! Og så havde det fucking 10 funktioner! I det lille hjerte!! Og lyden er ovenikøbet dæmpet og vibrationerne var langt kraftigere end nogen vibrator jeg tidligere har eget. Så det der med at skrue den op på den kraftigeste styrke, det tænker jeg lige jeg venter med til jeg eventuelt har udviklet hård hud. Altså forneden…

Så vibrerer det i toppen af hjertet, altså i buerne, hvilket gør at man selvfølgelig holder om det nede i spidsen. Og så har man altså både en bred og en spids/aflang vibrator, afhængig af hvordan du vender og drejer det.

Hjertet holdt til 4 gange leg inden det skulle oplades igen, hvilket vil sige…for mit vedkommende omkring 2 timer i alt, en halv time pr gang. Normalt behøver jeg ikke bruge så lang tid, men når nu jeg skulle teste det med det formål at skrive om det her, så måtte jeg jo hellere lige teste det, sådan helt igennem. Damnit.

Konklusionen er: Det overraskede positivt! Det lille kraftfulde hjerte. Og prisen var heller ikke den værste – 259 kr. Og så er det bare mega fint og feminint.


Nå, og så til hvad alt det her betyder for jer! For lad os sige at I skulle blive fristet til at investere i lidt nyt til soveværelset eller hvor I ynder at hygge jer, så klik på nogle af de link jeg har lagt i indlægget, og benyt jer af rabatkoden SINGLEHVISKEREN10  og få 10% rabat på jeres køb. Det er da værd at tage med. Især her op til jul… !

God fornøjelse…som man siger.

 

 

 

Win/Win ?

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en fyr via bloggens kontaktsystem. Jeg er jo bestemt ikke en af de største bloggere, så jeg bliver altid meget beæret når nogen skriver direkte til mig i forbindelse med noget med bloggen.

Sidst det skete var dengang tv2 ville have mig med i nogle programmer om noget med dilemmaer, hvor nogle kendte så skulle hjælpe med at løse dem. Og dilemmaer havde jeg jo nok af, og har det nok også stadig den dag idag, men jeg valgte at sige nej tak dengang, for det der med at komme på tv med et personligt problem, som iøvrigt rigtig gerne måtte være ekstra saftigt, og inddrage en masse mennesker fra mit liv, var ikke lige noget jeg tænkte jeg ville dele med resten af Danmark.

Men da ham her skrev, kunne jeg alligevel ikke rigtig se andet end at det kun kunne blive en win/win deal. Og tænkte det var fuldstændig fjollet at sige nej til det tilbud. Og ja det var faktisk et frækt tilbud! Men ikke som dem jeg normalt får.

Denne her fyr har en hjemmeside. En hjemmeside med sexlegetøj og alt hvad der ellers måtte høre til emnet. Han ville gerne have mig til at teste et produkt, altså et stykke sexlegetøj, for så derefter at skrive om det herinde. Arhmen whats not to like?? Indlægget om produktet vil naturligvis indeholde affiliate links. Jeg håber I bærer over med mig, over at jeg momentant er hoppet med på en affiliate aftale. Forhåbentlig vil I bare synes det er virkelig sjovt og evt benytte jer af de procenter, som I selvfølgelig får hvis I køber noget via de links jeg lægger ind og benytter den medfølgende rabatkode, som giver jer 10% på det I køber hvis I bliver fristet – jeg siger jer, han har mange lækre ting at vælge imellem!

Jeg ved godt affiliates kan være hadet her i blogverdenen, men jeg håber alligevel at I kan se igennem fingrer med det, når det er i denne her enormt gode sags tjeneste. Procenter til jer og nydelse til mig. HA!!

Det er da win/win!

 

Jeg vil gerne bede om en envejsbillet til 2017

Tænk at der næsten er gået 2 mdr siden min usa tur…

Jeg tænker stadig meget på Frisøren og hvor vildt det var at vi fik så mange følelser for hinanden på så kort tid. Men jeg er også meget bevidst om, at hele kulissen var så meget anderledes end den dagligdag jeg har herhjemme, så selvfølgelig var det muligt at vi faldt pladask for hinanden. På en ferie, ovenikøbet en ferie uden børn, er man fri! Fri fra ansvar, fri fra arbejde, fri fra alle de daglige gøremål man vælter rundt i hver eneste dag herhjemme. Det var fuldstændig som at være 19 igen. Alle muligheder var åbne.

Havde jeg mødt Frisøren herhjemme, eller havde jeg været amerikaner og boet derovre med børn og et arbejde osv, så havde det nok ikke udviklet sig som det gjorde. For når man skal have et nyt forhold til at udvikle sig, så er man i fuldstændig fornægtelse, hvis man tror at alt det praktiske ikke spiller en rolle for hvor godt denne udvikling kommer til gå. Frisøren og jeg skulle i så fald have taget hensyn til børn og madpakker, og ekskærester, skiftende arbejdstider (for mit vedkommende), generelt praktisk ting HELE tiden. PLUS vi ville hele tiden passe på, ikke at udlevere os selv for meget, vi ville spille efter spillets regler.

Men istedet oplevede vi følelsen af at være 19 igen. Uden forpligtelser. Uden hensyntagen til alle de ovennævnte forstyrrende elementer.  Og uden frygten for at komme til at udlevere os selv for meget og for hurtigt, for vi havde simpelthen ikke tid til at passe på. Det var nu og her alting skete, for vi vidste begge to at vi havde begrænset tid sammen. Så ingen af os holdt noget tilbage af frygt for at overskride nogle usynlige grænser, vi ikke havde fået afdækket endnu. Det var fantastisk! Og selvom det har været så ekstremt hårdt at være hjemme med alt det praktisk igen, uden forelskelsen, uden Frisøren, kun sure madpakker, dumme ekser og med erkendelsen af, at Frisøren og jeg aldrig ville kunne få det til at fungere som langdistanceforhold, så ville jeg ikke være foruden. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve den form for forelskelse igen. Hvilket nu, nok også har sat mine standarder urealistisk højt for hvordan den der forelskelse skal og bør føles som. Hvilket jo egentlig ikke er skide smart vel, for så kan jeg jo kun blive skuffet.

Vi skriver stadig sammen ind imellem, Frisøren og jeg, men på venskabs basis nu, hvilket gør det noget nemmere at komme videre. Og jeg har faktisk også været på et par dates for ligesom at skubbe lidt til processen, men har måtte erkende at jeg nok lige pt ikke er helt klar på de der mænd, plus jeg har så sindssyg meget andet om ørerne, så jeg slet ikke ved hvordan og hvornår jeg overhovedet skal få presset en mand ind nogle steder.

Jeg har jo købt rækkehus, ungerne og jeg flytter mellem jul og nytår! Jeg prøver ihærdigt at forberede de tre krapyler på at jul ikke bliver helt som det plejer i år. Forestil jer en flyttekasse og en madras unger… Måske vi er heldige at vi kan invitere os selv hjem til min far…jeg håber! Men han snakker også ivrigt om at købe en flybillet til varmere himmelstrøg, suk hvad blev der af juletraditionerne i min familie!

Så skal vi til Bali i januar, mig og ungerne. Den tur var planlagt for længe siden, og det der huskøb er så kommet lidt på tværs midt ind i det hele. Så jeg skal have sat min gamle lejlighed i stand, det nye hus skal gerne lige løbes over med en pensel, så har jeg lige to arbejdsweekender i træk, den til nytår og den ugen efter, og så skrider vi til Bali. Jeg ved ikke lige hvornår vi skal nå at komme på plads… Februar måske… Nå ja, og jeg er fucking stadig heller ikke færdig med mit speciale. Det har jeg også en urealistisk idé om, at jeg da lige kan nå at få skrevet færdigt inden vi flytter… Who am I kidding?!

Og Nå ja igen, jeg har sgu da også fødselsdag midt i næste måned… og ungerne har en sjov forventning om at den da skal fejres. De forstår endnu ikke helt konceptet om at ældre ikke altid er sejere…suk… 38… hilfe… !

Alt dette samtidig med at jeg er i fuld gang med at fuldføre min intention om at til sommer 2017, der skal jeg stå snor lige…

FOKUS er mit nye motto…. Fokus på at alt kun kan blive nemmere når vi rammer 2017..ikk… 

J-DAG, kan jeg lige få lov at bede om hukommelsestab ca fra kl 24?

Så jeg var  i byen igår… Louise og hendes mand skal ud og rejse i 6 mdr og de holdt afskeds fest inde på Ørsteds Ølbar i KBH. Iøvrigt et mega fedt sted!

Jeg blev SÅ absurd fuld!! Som i alt for pinlig fuld for en snart 38 årig! Og jeg mindes faktisk kun at have drukket 4-5 øl, et glas rødvin og en white russian. What the FUCK happened?!

Jeg vælger at blive hængende i baren, selv efter hele selskabet er smuttet hjem, bare fordi børnene blev passet og jeg endelig kunne være ude og hygge mig, uden arbejde eller børn som bagkant. og fordi jeg var faldet i snak med to fyre fra min gymnasietid. Den ene var enormt sød med lækre øjne, gift selvfølgelig og tre børn. Den anden er nok et af Kbh’s svar på en fuldblown skørtejæger. Og ja jeg gir mig, manden var pæn. Men fordi han så udemærket godt selv vidste at han var lækker, så endte jeg med at synes at han var mega klammo. Og det hjalp heller ikke, at han hele tiden gik hen og fortalte Louises mand, at han så godt som havde scoret mig, og at jeg var fuldstændig fyr og flamme over ham. Fuck hvor blev han bare mere og mere grim jo mere lort han lukkede ud! Og det siger ikke så lidt, når man tænker på, at jeg nok havde en promille på omkring de 8, og han jo nok egentlig burde være blevet mere tiltrækkende, jo mere sløret mit syn blev.

Jeg mindes faktisk at jeg får svinet ham til. Jeg er virkelig grov. Siger til ham at han er en kæmpe narrøv, hvilket manden prøver at ryste af sig med et grin. Jeg fortsætter ufortrødent med at fortælle at den gifte mand til enhver tid ville fange min opmærksomhed før klammo ville det. Hvorefter Klammo vælger at lægge sit hoved helt ind til min hals og prøver at kysse mig. Jeg blev fysisk dårlig! Og kom til at toppe min tilsvining af manden til ved at lave opkast bevægelser. Gift mand er meget smigret over at han for en gangs skyld var den attraktive af de to…det var han tydeligvis ikke vant til.

Jeg ved ikke helt hvor Klammo blev af efter det, men efter sådan en tilsvining, kan jeg måske nok godt forstå hvorfor han ikke lige valgte at blive hængende og fortsætte med at bage på mig. For jeg var da bare mit mest charmerende selv…

Jeg siger til Gift mand at jeg skal hjem, at jeg er ved at blive for stiv. Men at jeg lige skal på toilettet inden jeg ville gå. Han siger at han vil vente på mig…. Hvorefter jeg i min fire hestes brandert falder i søvn, siddende på toilettet på Ørsted Ølbar… Og da jeg endelig vågner sådan helt nok op, til at jeg får taget mig sammen til at trække mine bukser op og forlade toilettet med væggene som stødpuder, er de nærmest ved at lukke. Jeg fornemmer klart at jeg har siddet der længe.. Shit jeg håber Gift mand bare er smuttet. For jeg er nu SÅ stiv, så det er umuligt for mig at gå bare nogenlunde lige, og det er selvom jeg støtter mig til vægge og stole hele vejen ud. Så pinligt!!! Jeg hader at være så stiv!

Da jeg kommer ud, kigger jeg lige ind i øjnene på en mand, som jeg er lidt i tvivl om er Gift mand – jeg kan simpelthen ikke fokusere, så jeg skynder mig bare at gå…eller zigzagge er nok mere præcist den måde jeg kom frem på.

Lidt efter indhenter Gift mand mig… Fuck han havde fandeme ventet! Arhmen altså, manden må ha’ troet at jeg lige har lagt verdens største lort på det toilet, så længe som jeg var derinde. Jeg prøver at forklare at jeg faldt i søvn derude og at han virkelig ikke havde behøvet at vente på mig. Suk hvor kan det bare snart ikke blive mere pinligt. Jeg synes det er SÅ upassende at blive så sanseløst beruset når man er i min alder. Jeg håber inderligt at han også er stiv, og jeg bare er for stiv til at kunne se det.

Han følger mig til Nørreport st, selvom han egentlig skal i den stik modsatte retning. Han spørger om jeg skal have en taxa – NEJ det skal jeg bestemt ikke, bussen kører jo lige derovre fra siger jeg. Jeg får sagt til ham, at havde han ikke været gift så havde jeg haft lyst til at kysse ham, men istedet får han bare et kram. Det var et langt kram. Han spørger mig hvorfor vi aldrig talte sådan sammen i gymnasiet, som vi havde gjort til aften. Så får han sagt noget i stil med, at han synes jeg bringer så meget glæde med mig og til dem jeg er sammen med, og at han er sikker på jeg en eller anden dag, møder en mand, som kan værdsætte det ordentligt. Det er meget sødt sagt, men samtidig fik han mig lige til at føle at jeg desperat stod og manglede en mand i mit liv. Sjovt som det for mange handler om at man skal finde en at være sammen med, ellers er man ikke helt complete. Jeg synes faktisk pt kun mænd bringer problemer med sig, og jeg er faktisk helst fri for ekstra problemer.

Jeg går over til busstoppestedet og maser mig ned på en bænk mellem en kvinde og en mand.

…Og falder i søvn… havde forinden lige tjekket Rejseplanen og set at min bus kørte lidt efter. Den kom jeg naturligvis ikke med.

Ca 4 gange gentager scenariet sig… Jeg vågner op igen, konstaterer at det ikke er den rigtig bus der holder der, tjekker rejseplanen, ser at min bus kommer om 5 min…. falder i søvn …misser bussen…

Det skelsættende øjeblik kommer, da en fyr skubber til mig og spørger om det er denne her bus jeg skal med. Jeg får kigget op på bussen…nej, stadig den forkerte. Tjekker rejseplanen, der er 7 min til min bus kommer, men denne gang tør jeg ikke blive siddende og vente længere på den.

Så jeg får rejst mig og stavret ud bag den forkerte bus og prajet en taxa…

472 kr senere er jeg endelig hjemme, jeg tror klokken nu er 4:30 – det har taget mig omkring 2-3 timer at komme hjem…

Jeg er meget flov over mig selv og min totalt manglende selvkontrol. Opdagede også til morgen, at jeg da selvfølgelig også havde tilføjet Gift mand på fb så snart vi havde sagt farvel til hinanden…og skrevet en sms til Frisøren i Californien, og fortalt hvor fucked up drunk jeg var, utroligt nok indeholdt sms’en ikke en eneste stavefejl. Hvilket nok er den største bedrift jeg formåede at opnå igår. Shit altså!

 

Fit Fit Fit

Så jeg har taget en beslutning!

Jeg vil være fit!! Selvfølgelig kke bodybuilder niveau overhovedet, heller ikke bikinifit, men tonet all over. Det MÅ kunne lade sig gøre også selvom jeg nærmer mig de 38?! Jeg er 170 høj og vejer pt 65 kg. Jeg tænker ikke det er urealistisk, selvom jeg er alenemor til tre og har job med skiftende arbejdstider…det handler vel bare om fokus…ikk…

Så jeg har fået hjælp af Chefen. For han ved enormt meget om kost og træning eftersom han selv har stillet op i et eller andet engang.

Vi har mødtes 3 gange siden jeg kom hjem fra USA, hvor vi har trænet sammen og han har nu lagt et træningsprogram til mig. Jeg er meget spændt på det! Jeg trænede også før, men han presser mig lige det ekstra jeg har brug for – det er fantastisk. Og vi kan fungere sammen uden at der er noget drama eller ubehag efter vi stoppede med at ses. Jeg skal ikke udelukke jeg da sagtens lige kunne tage en for holdet og være sammen med ham igen, men så er det kun fordi der jo er visse behov der ikke bare lige forsvinder, selvom ens hjerte ligger lidt ovre på den anden side af kloden.

Når jeg er nået lidt længere i forløbet, så smækker jeg sgu et før og efter billede op til jer, så blir det spændende om I kan se forskel…

Post Californien

Så der er idag præcis gået en måned siden jeg kom hjem fra Californien, og der kunne lige så godt være gået et år! Sådan føles det ihvertfald. Aldrig har jeg følt dagene så lange før. Det er det største antiklimaks jeg længe har oplevet.

For det første så savner jeg selvfølgelig Frisøren helt afsindigt. For det andet, så er jeg ved at være pænt træt af min chef, som har sin egen lille hetz kørende på mig, og som jeg stadig ihærdigt prøver at regne ud hvorfor. For det tredje, så snart jeg fik børnene hjem, så væltede de ud med alle deres frustrationer om Mortens nye kæreste og hendes 4 årige søn, som de heller ikke kan lide. For det fjerde… vejret! jeg vil have sol og sommer! Nå, men historien om Morten og hans nye kæreste er et helt kapitel for sig, som får de fleste mennesker…normale mennesker, vel at mærke, til at tabe kæben ned på brystet. Den historie får et indlæg helt for sig selv snarest! Den er forrykt! Og jeg ved ikke lige helt hvordan jeg bør og skal håndtere den…

Frisøren og jeg skriver ofte sammen. Meget ofte. Plus vi har ringet en del sammen også. En lille uge efter jeg var kommet hjem skrev han til mig en aften, hans aften, ikke min, her var det eftermiddag, og jeg var i fuld gang med træning i Fitness World. Vi har aldrig decideret sagt til hinanden at vi var forelskede eller elskede hinanden. Vi havde dog begge konstateret at løbet var kørt ift ikke at blive forelskede, men direkte at sige det til hinanden havde vi ikke gjort…  Indtil den dag. Pludselig hælder han sit hjerte ud til mig. Midt i at jeg sidder i den ondeste benpres og kampsveder.

‘I miss you and I love you?’ skrev han med et spørgsmålstegn efter.

Jeg blev selvsagt noget overrasket, men også helt vildt glad og trist på samme tid. Glad over at han elskede mig, mega trist over afstanden!

I min forbløffelse fokuserede jeg meget på spørgsmålstegnet og spurgte retur om han spurgte mig?

Han skrev igen ‘I fucking love you! – and yes – I’m asking you’ 

Mens jeg var ved at svare, for nu tolkede jeg det som at han søgte om jeg havde det på samme måde, skrev han ‘never mind…’ 

Jeg skyndte mig at svare ‘I was already in love with you on our third day together’

Og så ringede jeg til ham. Fra spinningsalen i Fitness World. Vi snakkede længe. Han blev ved med at sige at han gerne ville have at jeg kom hjem. Hjem hvor jeg hørte til, hjem til ham. At han ville gøre alt for at gøre mig lykkelig. At vi ville blive så lykkelige sammen. Om ikke godt vi kunne få det til at fungere?!

Mit hjerte var totalt splittet, for fuck hvor vil jeg bare gerne ha’ ham, men jeg ved jo også godt at vi aldrig kan få det til at lykkes. Langdistance forhold ender aldrig godt. Jeg har dog selvfølgelig allerede kigget på flybilletter tilbage dertil. Men den næste ledige længere periode jeg har uden børn er i uge 7 – og der er fandeme længe til. Plus jeg i weekenden efter jeg kom hjem fra Californien, købte et rækkehus til mig og ungerne (wuhuu!!!). Vil gerne afsløre at min far har haft en lille finger med i spillet for at det kunne lade sig gøre. Og det skal vi flytte ind i til februar. Så pludselig kunne jeg jo godt se, at jeg heller ikke kunne skride midt i en flytning, for at tage over til Frisøren på den anden side af jorden. PLUS det meste af januar tager ungerne og jeg til Bali, for at besøge Louise og hendes familie, som er på jordomrejse i 6 mdr, så jeg forudser heller ikke det store plus på kontoen til den tid. Og helt ærligt… så giver det vel igen bare en masse hjertesorg når vi så skal sige farvel igen…

Efter ca 14 dage hjemme blev Frisøren og jeg enige om at det var fuldstændig ridiculess det her vi havde gang i, og aftalte at vi gerne ville følge med i hinandens liv, men at vi måtte være realistiske og indse at det der med et langdistanceforhold ikke kom til at fungere. Jeg var faktisk glad og lettet. Vi var enige om at det havde været 6 amazing days og at det var dejligt, at det ikke blev ødelagt af hverdags problemer. Det ville forblive smukt.


Det holdt lige nøjagtigt 3 dage, så skrev han igen hvor meget han savnede mig og elskede mig… Så nu er vi dér, stadig. Vi er stadig enige om at det er åndssvagt, men vi kan ikke lade være med at skrive søde ting til hinanden, og jeg er glad for at læse det når han skriver det. Og han holder fast i, at vi vil se hinanden igen, hvilket jeg selvfølgelig også håber, men fornuften er med hele vejen…det er fuldstændig latterligt. SÅ latterligt at forelske sig i en fyr der er mere end 9000 km væk. Jeg kan ikke anbefale det!!

 

I mellemtiden er antallet af mænd der har inviteret mig på kaffe og dinner dates, eksploderet den sidste måneds tid.

Jeg.  kan.  ikke.  følge.  med.  !!

Er alle mænd da ved at gå fuldstændig i panik over at skulle være alene her i vintermånederne??

 

%d bloggers like this: