The fairytale

Der ligger denne her mand og sover tungt ved siden af mig i min seng.

Jeg har snart kendt ham i 6 mdr. Jeg forstår faktisk ikke rigtig hvor tiden er blevet af, men jeg har aldrig haft det bedre.

Sidst jeg fik skrevet lidt herinde om Alfa, var vi taget til Venedig.

Venedig var alt hvad jeg turde håbe på. Romantisk, varmt, spændende og ikke mindst fyldt med kærlighed.

Om morgenen havde vi sex, hele dagen vandrede vi rundt og var kulturelle hånd i hånd og kyssede på samtlige broer, om aftenen var vi ude og spise og bagefter endte vi med rosévin på vores private tagterrasse, for selvfølgelig lige at afslutte med endnu mere sex inden vi faldt i søvn.

Den ene aften lå vi og hørte musik på Alfas tlf, det var ham der styrede musikken og jeg lå og døsede ind og ud af søvnen. Når jeg ind imellem lige vågnede op, lå Alfa smilende og kiggede på mig.

Udover at danse, så synger Alfa forresten også. Ikke fordi han burde synge i band eller lignende, men det lyder bestemt heller ikke som noget katten har slæbt ind, når han gør det.

Så var det pludselig jeg, der halvt i søvne, begyndte at lægge mærke til det musik han havde sat på og lyttede til ordene han sang ind i mit øre mens han kørte fingrene gennem mit hår (og iøvrigt troede jeg sov)

Han sang sangen I dont want to miss a thing af Aerosmith, efterfulgt af with or without you af U2 plus div andre i samme kaliber med samme emne.

Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Jeg lå bare og sugede det hele til mig uden han skulle tro at jeg var vågen. (Senere har jeg selvfølgelig afsløret at jeg var vågen) Men lige der, nød jeg bare at denne her lækre mand lå og sang de her store ord og fantaserede at de var til mig. (Hvilket de så var. Det blev nemlig afsløret da jeg afslørede at jeg vist ikke helt havde sovet 😉

Efter Venedig blev det sommerferie og vi tog halvanden uge i sommerhus i Jylland med mine unger. Hvilket iøvrigt var uhyre vellykket ift at mine børn fuldstændig har accelereret ham.

Så røg mine unger til Morten en uge, så i den uge tog vi 4 dage til Bornholm hos hans bror, med Alfas datter og dertilhørende veninde. Mega hyggeligt.

Så måtte jeg lige hjem og arbejde lidt – selvom jeg ikke helt synes det der arbejde passer ind i mit privatliv for tiden.

Men så kom der minsandten en mulighed for at vi kunne komme til Alicante i 5 dage i sidste uge, sammen med Alfas datter, søster og svoger plus deres børn. 8 mennesker var vi i et kæmpe hus. Og bedst som jeg troede at bonusdatter og jeg bondede godt på Bornholm, så var det ingenting ift det forhold vi nu har fået pga Alicante.

Nå ja, Bonus og egen datter har også virkelig fundet hinanden her henover sommeren. Kalder hinanden for stedsøstre og er klar på at dele værelse her til november hvis ikke vi bliver færdig med ombygningen af ekstra værelse, inden Alfa og Bonus flytter ind.

Jeg troede aldrig jeg nogensinde ville komme til at dele adresse med en igen. Og nu kan jeg næsten ikke vente til november.

Jeg forstår ikke helt mit liv har taget denne drejning. At alting pludselig kan ændre sig SÅ markant – og så pga en Tinderdate.

Snart knipser en voksen med fingrene og så vågner jeg op fra det her eventyr.

Getaway

Vækkeuret ringede kl 4 igår imorges. Alfa og jeg havde lånt hans søsters lejlighed på sluseholmen, så jeg slog øjnene op til vand. Vand, vand og vand – alle vinduer i deres lejlighed vendte ud til vand. Okay jeg lever med det den her ene dag. (Misundelsesværdig udsigt!)

Kl 6 lettede flyveren.

Alfa og jeg skal på fire dages ferie – kun han og jeg. Ingen børn. Intet ansvar. Kun os. Og shit hvor har vi glædet os.

Tænk at bestille en ferie med en man kun har været sammen med i 3 mdr på det tidspunkt man bestiller.

Men jeg afslører gerne, der er ikke på noget tidspunkt hvor det har føltes forkert at bestille en rejse med ham – alt føles perfekt.

Og hvor er vi så taget hen?

Joooo… ser I…

da jeg skrev det her igår, sad vi på en tagterrasse på vores hotel – helt alene. Nød solen og atmosfæren. (Og overvejede hvor mange steder vi kan nå at knalde inden vi skal hjem igen på søndag). Vi havde drukket halvanden flaske vino(samtidig med jeg lagde neglelak-hvilket iøvrigt kræver en anelse fokus med vino i blodet- skulle jeg hilse og sige) – efterfølgende delt halvanden liter San Miguel og eftersom Cannabis er lovligt her i landet – så skulle vi selvfølgelig også prøve både en canabis vin og en canabis øl. Sidstnævnte fik jeg absolut ingen glæde af, de påvirkede mig ikke på nogen måde. Alfa derimod blev virkelig sjov. Normalt ville jeg gå langt uden om sådan noget, jeg er kun til alkohol – det ved jeg hvad er og hvordan jeg reagerer på. Men når nu det var i vin og øl, så kunne jeg ligesom bedre forholde mig til det. Så prøves det skulle det naturligvis.

Nå, men for at vende tilbage til stedet vi er, så synes jeg ikke rigtig det bliver mere romantisk end her…

I Venedig ❤️

Nordic Race part 2

Jeg løb jo det der løb den 19. maj. Nordic Race. Og gennemførte! Godt nok tog det os 2 timer fordi vi besluttede det skulle være sjovt og ikke på tid. Til sammenligning gennemførte nr 1 på 26 min.

Jeg fik en rigtig fin medalje, som jeg er meget stolt af og en masse ‘racekisses’ i form af 700 blå mærker jævnt fordelt over hele kroppen. Dem var jeg faktisk også stolte af. De vidnede om nok den største udfordring jeg nogensinde har givet mig selv.

Nu har jeg så meldt mig til Nordic race igen den 1/9 ude på Refshaleøen, sammen med 9 kollegaer (et par enkelte gengangere fra sidst, andre havde i den grad fået stillet deres lyst) og er denne gang meget bevidst om hvor jeg skal blive bedre i min fysik.

Og det er vigtigt for mig, det der med formen – for som der sker for så mange andre når de bliver forelskede er det også sket for mig, at jeg har slækket gevaldigt på min træning den sidste tid. Og det kan ses og mærkes. Men der skulle nok heller ikke så meget ‘falden ved siden af’ før man kunne se det. Var nede på 60 kg, jeg er 170 høj, og min fedtprocent var kommet ned på 22. (21 er nedre grænse inden for normalområdet for min alder) Mine bryster var blevet sådan et par flade kedelige tomme hudlommer og jeg havde faktisk bestilt tid til at få dem fyldt ud inde hos Amalieklinikken.

Nu har jeg så taget et par kg på igen og noget af det sidder på brysterne – til stor begejstring for Alfa. Men jeg vil faktisk hellere ned i fedtprocent igen og så få dem fikset end jeg vil være utilfreds med mig selv og føle mit tøj sidder forkert.

Så lige nu, i skrivende stund, befinder jeg mig på et løbebånd i fitness World. Back on track som man siger. Og er glad og lykkelig og føler for første gang nogensinde at jeg kan få det hele. (Nejnej – silikonebabber var ikke lige det jeg mente her – det er vist mere en konsekvens af noget andet jeg ikke lige havde forudset ville ske).

Nå ja, og så har jeg åbenbart inspireret min kære Alfa, så nu har han dælme også meldt sig til Nordic Race sammen med sin svoger. De sendes afsted 10 min før os. Så jeg får lov at sende ham afsted og han får lov at modtage mig på mållinien.

Når datter møder bonus datter

Så vi tog ud og bowle, mig, Alfa, hans datter M og mine tre unger, så ungerne kunne møde hinanden. Jeg havde ikke havde prøvet at bowle i noget der ligner 13+ år siden sidst. Og mine unger havde prøvet det een gang før. Alfa derimod, annoncerede naturligvis om morgenen, at han, indtil han blev omkring 32, havde spillet minimum 3 gange ugentligt i 15 år og iøvrigt havde været til udtagelse til landsholdet. But of course. Hans datter havde selvfølgelig også spillet en del.

Imponerende nok tabte familien SH ikke pinligt stort. To af os havde selvfølgelig også bander på siderne, men stadig.

Mine drenge var heldigvis helt som jeg havde forventet. Nemme for Alfa’s datter M at snakke med. Som Alex selv proklamerede; ja altså mig behøver hun ikke altid sige noget til-jeg snakker bare. (det så fint min dreng) Men M og Ida var som forudset to akavede teenagere der ikke lige vidste hvilken vej de skulle gå om hinanden. Efter bowling tog vi til en lokal byfest. Der begyndte det så småt at løsne op mellem de to da vi begyndte at prøve nogle karruseller. Indtil tøserne fik prøvet en der kørte så hurtigt rundt, samtidig med en af karussel passerne snurrede dem ekstra rundt i deres vogn hver gang de passerede ham. Begge piger var lige ved at kaste op da de kom ud derfra igen og livede ikke rigtig op igen før til aftensmaden.

Det var faktisk slet ikke meningen vi skulle have spist sammen. Vi skulle have brudt op efter byfesten så det ikke blev for meget på een dag. Men da M fik valget af Alfa, om hun helst ville til hans søster og svoger og spise eller komme hjem med os, så valgte hun os. Wuhu – jeg var glad. Jeg kan virkelig godt lide hans datter!

Efter aftensmaden havde drengene pustet sådan en stor skydeskive agtig ting op til deres nerfguns. Og så blev isen for alvor brudt. For helt uden de voksnes indblanding fandt de fire selv ud af at konkurrere mod hinanden og føre regnskab. Og pludselig var det hele så nemt. De grinede og drillede hinanden og vi kunne sidde med hver vores øl og smile til hinanden.

SUCCES!

Happy mom, Happy life…

Så jeg er lidt nervøs.

I dag skal Mr Alfa’s datter og mine børn møde hinanden. Jeg er ikke så nervøs for mine drenge – de er sgu så simple. Men hans datter Mynthe og min datter Ida er lige gamle, hvis man ser bort fra 10 dage. De bliver begge 13 år her om halvanden måned.

Hans datter er sådan en sportspige, og så er hun ikke helt så fremme i skoene som Ida. Og er der noget Ida hader, så er det at være aktiv. Jeg er lidt bange for de er alt for forskellige.

Så dvs. to meget forskellige formentlig generte præteens! Eller to præteens som hellere vil sidde med hovedet nede i deres tlf end prøve at lære hinanden at kende. Eller to præteens som hader hele situationen og ikke vil give hinanden en chance. Sidstnævnte handler mest om min egen datter Ida.

(Måske overtænker moren også bare hele situationen?)

Ida har nemlig sagt flere gange, at hun ikke vil have jeg får en kæreste fordi hun er bange for det bliver lige som hjemme hos hendes far, hvor han giver al sin opmærksomhed til sin kæreste. Og jeg ved godt det her er hårdt at sige om sin egen datter, men hun har desværre et virkelig veludviklet manipulerings gen (sjovt nok lige som sin far).

Hun er ikke bleg for at true med ting som at hun flytter hjem til sin far, hvis ting ikke lige går som hun synes herhjemme. Hvilket jeg udemærket godt ved hun ikke ønsker, (og hendes far gør slet ikke) men kan hun trumfe noget igennem her, så prøver hun gerne med alle de midler hun har.

Vi har planlagt vi skal ud og bowle. For at være på neutral grund og for at de der telefoner forhåbentlig ikke er helt så meget i fokus. Ida har allerede proklameret sin modstand. Men det ville hun have gjort lige meget hvad vi var kommet op med af sjove aktiviteter.

Det mest åndssvage er, jeg er ikke i tvivl om at hun egentlig godt kan lide Alfa, hun vil bare ikke indrømme det, for for hende er det en form for nederlag hvis hun gør.

Men jeg er også meget bevidst om, at en 13 årig pige ikke skal styre mit liv…for hvornår vil hun nogensinde synes det er okay mor får en kæreste? Aldrig.

Kryds fingrer for en forhåbentlig vellykket søndag.

Og skulle I ligge inde med de vises sten ift at håndtere en trettenårig når man får kæreste – så del endelig ud med al jeres erfaring.

Nu blir det rigtig kvalmende

Okay, nu er der jo så gået så tilpas lang tid siden jeg sidst har skrevet noget om Hr. Herlev, så jeg selvfølgelig overhovedet ikke aner hvor filan jeg skal begynde henne. Så typisk!

Nå, men jeg kan jo lægge ud med at fortælle at jeg har plantet min røv meget tungt på en meget meget lyserød sky. Og heldigvis lige ved siden af ham – han er nemlig med på skyen og lykken vil ingen ende tage.

Altså jeg er faktisk lidt i den der kvalmende fase, hvor jeg godt kan mærke folk omkring mig er ved at være liiidt trætte af at høre om hvor fantastisk jeg synes han er.

Men det er han altså. Fantastisk. Vi har været sammen 3 mdr i søndags og jeg har endnu ikke fundet noget ved ham hvor jeg tænker…hmm…det var lidt irriterende det der han lige gjorde der. Aldrig har jeg mødt så perfekt en mand før, altså…perfekt for mig.

Han er lækker, han er sjov, og han er intelligent – faktisk på den der leksikon agtige måde, hvilket faktisk er lidt irriterende (hov så var der alligevel en ting!). Så er han lidt mere lækker, selv når han er træt og lige vågnet, så ser han fandeme stadig godt ud, hvilket jo sådan set er nogenlunde samme tid hvor jeg allermest ligner lort.

Så er han en køkkenAlfa, hvilket betyder at jeg stort set aldrig laver mad mere. Han laver maden både når vi er sammen og når vi ikke er sammen. Sidstnævnte fungerer på den måde, at han ind imellem sender en besked: hvis du har lyst (øh altid!) kan du komme forbi og hente aftensmad til dig og børnene kl 18. Så har han eksperimenteret med et eller andet og vupti, lækker aftensmad til os. Og mine unger er vilde med hans mad – så meget faktisk, så Magnus igår konkluderede at han nok kun havde været til madkundskabstimerne i skolen.

Så har han en lille smule OCD med oprydning og rengøring, så mens han laver mad, rydder han sørme også op efter sig selv hele tiden. Jeg skal være heldig hvis jeg får lov at vaske op bagefter. Men det får han som regel også afbrudt, fordi manden danser.

Ikke bare sådan for sjov dans, med manglende rytme og fjol. Nejnej! Jeg kan stå med hænderne begravet i vasken, så kommer han bagfra og kører sine hænder langsomt ned langs mine arme, ned til det jeg står med og på bedste kærlighedsmovie måde, løsner det jeg end har i hænderne, vender mig langsomt rundt og begynder at danse med mig. Og altså – rigtig dans! Med svingom og lagt bagover ned i hans arme og hele molevitten. Der er faktisk nærmest ikke det sted vi ikke har danset i hele min underetage.

Sådan noget romantisk noget har jeg virkelig aldrig prøvet før. Men jeg indrømmer gerne – jeg er kæmpe fan!

Jeg har iøvrigt gået og tænkt! Han kan jo ikke hedde noget så kedeligt som Hr. Herlev herinde mere. Det blev jo opfundet i manglende tro på at en Tinder date overhovedet kunne blive til mere end det. Man må sige han modbeviste mig. Så fremover hedder Hr. Herlev altså Alfa herinde. Hvilket er enormt passende på ham i langt flere henseender end kun i køkkenet.

Imorgen skal jeg løbe Nordic Race inde på Amager Strandpark sammen med 10 kvindelige kollegaer. Og sammen med kollega T har vi trænet op til dette løb gennem de sidste 3 mdr. Som de eneste på holdet med en målrettet træning til præcis det her løb. For dem som ikke ved hvad det er, så er det 5 km løb i sand med ca 30 forhindringer/udfordringer undervejs. Lidt ligesom en militær forhindringsbane.

Så gennem de sidste 3 mdr har min træning flyttet fuldstændig fokus fra styrketræning til forskellige former for klatretræning. Jeg kan nu både gå i armgang, svinge mig som en abe i ringe, lave kolbøtter ud over netvægge i 4-5 meters højde, (hvilket er ret stort eftersom jeg lider pænt meget af højdeskræk), og så kan jeg klatre lodret op i et torv, hvilket jeg især øvede ekstra igår. Og gæt hvem der nu mangler hud på undersiden af højre hånd!

Arhmen altså, hvor flot er det lige at skade sig selv lige før løbet.

Men derudover har jeg faktisk også småskadet min venstre skulder og albue, samt højre knæ har fået en mærkelig hård øm bule på knæskallen og så ligner jeg konsekvent et voldsoffer pga alle de blå mærker den form for træning giver.

Men stoppe med det – hell no! Indse jeg snart bliver 40 og måske burde erkende det er en leg for 20 årige, not gonna happen – for aldrig har jeg syntes træning var sjovere, og den sejrs følelse det giver når man har fået rykket sine grænser er helt euforisk. Er høj på lykke hver gang noget nyt er lykkedes.

Så send mig gerne en ‘Pøjpøj’ tanke imorgen ved 12 tiden, og kryds fingrer for jeg ikke får alt for mange (og flere) skader undervejs.

%d bloggers like this: